Nedergaard: Masteruddannelser på professionshøjskolerne

ÅRSMØDE: Det skal være muligt at udbyde masterprogrammer på professionshøjskolerne, hvis det står til undervisningsminister Tina Nedergaard (V). Fantastisk, lyder reaktionen fra skolernes formand.
Tyson W. Lyall

Det, der er anderledes i forhold til Bertel Haarder, er, at hun er mere tydelig i sine tilkendegivelser. Hun er langt mere tydelig i forhold til, hvad hun vil, og i forhold til de krav, hun har til resultater fra os. Det er rart at have sådan en minister, for så ved man, hvad man har at forholde sig til.

Laust Joen Jakobsen
Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium

Budskabet var klart fra Tina Nedergaard på professionshøjskolernes årsmøde i sidste uge. Der skal indføres masterprogrammer på landets professionshøjskoler.

Undervisningsministeren lagde i en tale til årsmødet ikke skjul på, at hun bakker op om professionshøjskolernes eget ønske om at indføre masterprogrammer. Hun pointerede således, at det er et projekt, som hun vil drøfte videre med videnskabsministeren.

"Det er et stærkt fælles ønske, at professionshøjskolerne får mulighed for at udbyde professionsmasteruddannelser: Intentionerne fremgår af lovbemærkningerne, og vi skal sammen med videnskabsministeren sørge for, at arbejdet bliver gjort færdigt. Gennem professionsmasteruddannelser får I øgede muligheder for internationalt samarbejde og sammenlignelighed," sagde Tina Nedergaard således i sin tale til årsmødet.

Hos professionshøjskolernes formand, Laust Joen Jakobsen, er der udpræget glæde over tilkendegivelsen, og her kan man ikke vente på at komme i gang med det fremtidige arbejde.

"Vi er klar til det her, og vi mener også, at vi har de faglige miljøer til at kunne gennemføre det. Derudover vil vi også meget gerne samarbejde med universiteterne om det," siger Laust Joen Jakobsen og forsætter:

"Det glæder os at vores minister er opmærksom på dette behov. Det er ikke hende, der skal overbevises, det er snarere videnskabsministeren og resten af regeringen."

Bedre end Haarder
Efter flere år på posten skiftede forhåndværende undervisningsminister Bertel Haarder i februar i år ministerkontoret ud. Hos professionshøjskolerne hilser man i særdeleshed rokaden velkommen, og man er således heller ikke bange for at pege på, hvor Tina Nedergaard udmærker sig i forhold til sin forgænger.

"Det, der er anderledes i forhold til Bertel Haarder, er, at hun er mere tydelig i sine tilkendegivelser. Hun er langt mere tydelig i forhold til, hvad hun vil, og i forhold til de krav, hun har til resultater fra os. Det er rart at have sådan en minister, for så ved man, hvad man har at forholde sig til. Hun markerer sig tydeligt, og det er en befrielse," siger Laust Joen Jakobsen.

Det lille forbehold
Blandt den udprægede begejstring hos professionshøjskolernes formand sniger der sig dog også et enkelt forbehold over for den nye minister. Laust Joen Jakobsen savnede således at høre en positiv tilkendegivelse i forhold til professionshøjskolernes fremtidige økonomiske forhold. Omend han ikke forventede nogle julegaver fra talerstolen, savnede formanden lidt mere information om professionshøjskolernes fremtidige økonomiske situation.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024