Det står der om uddannelse i spareplanen

Uddrag af Aftale om økonomisk genopretning

Undervisning

Tilskud til frie grundskoler
Frie grundskoler yder undervisning som et alternativ til folkeskolen. De frie grundskoler har imidlertid større frihedsgrader end folkeskolen, herunder bedre muligheder for at vælge, hvilke og hvor mange elever de optager. Frie grundskoler er ikke underlagt samme krav som folkeskolen om at optage elever med særlige behov. Antallet af elever til de frie grundskoler er steget væsentligt i de senere år, og skolernes økonomi er generelt god. Tilskudsprocenten til frie grundskoler reduceres på den baggrund med 1 pct.-enhed årligt i 2011-2014. Samtidig forhøjes puljen til nedsættelse af elevbetalingen med 5 mio. kr. årlig. Tilsvarende forhøjes kommunernes refusionsandel. Samlet tilvejebringer det et provenu på 18 mio. kr. i 2011, 40 mio. kr. i 2012 og 60 mio. kr. i 2013.

Støtte til efterskoleelever
Antallet af elever på efterskolerne er steget betydeligt de senere år. Udgifterne til den statslige elevstøtte er også steget samtidig med, at forældreindkomsten blandt eleverne er øget. Med henblik på at reducere den samlede støtte og i højere grad målrette støtten til elever med størst behov gennemføres en omlægning af elevstøtten, så den aftrappes mere i takt med forældreindkomsten. Elevstøtten reduceres derfor gradvist i 2011-2014, hvilket medfører et provenu på 50 mio. kr. i 2011, 100 mio. kr. i 2012 og 150 mio. kr. i 2013. Omlægningen tilrettelægges, så familier med lave indkomster ikke berøres.

Tilskud til folkehøjskoler
På baggrund af de senere års stigning i de korte kurser på folkehøjskolerne gennemføres en omlægning og reduktion af tilskuddene til folkehøjskoler og husholdningsog håndarbejdsskoler. Tilskuddet til kortere kurser på 4 uger eller derunder samt tilskuddene til husholdnings- og håndarbejdsskolerne reduceres. Samtidig forhøjes tilskuddet til lange kurser over tre måneder. Forslaget tilvejebringer samlet 55 mio. kr. årligt i 2011-2013.

Pulje til befordring af elever på frie skoler
Forældre til børn, der vælger en anden skole end distriktsskolen, ydes ikke et befordringstilskud. Samtidig er der afsat en pulje, hvorfra der ydes tilskud til dækning af udgifter til befordring til elever ved frie grundskoler. For at harmonisere reglerne for frie skoler med reglerne for det frie skolevalg på folkeskoleområdet afvikles puljen fra 2011. Det medfører et provenu på 20 mio. kr. årligt i 2011-2013.

Harmonisering af befordringsordninger på ungdoms- og videregående uddannelser
Elever på ungdomsuddannelser modtager i dag højere tilskud til befordring end studerende på videregående uddannelser. På videregående uddannelser er der blandt andet et loft for den maksimale støtte. Der gennemføres fra 2011 en tilpasning og en målretning af de to ordninger til studerende med de højeste befordringsudgifter. Den konkrete udmøntning skal drøftes nærmere. Der tilvejebringes et provenu på 75 mio. kr. årligt i 2011-2013.

Afskaffelse af bonusordning til elever over 18 år i lønnet praktik
Der ydes i dag en bonus på op til 1.000 kr. årligt før skat til elever over 18 år i lønnet praktik mv. Bonusordningen vurderes ikke at have betydning for opfyldelsen af de uddannelsespolitiske målsætninger, herunder nævneværdig adfærdsmæssig eller forsørgelsesmæssig betydning og afvikles derfor. Det medfører et provenu på 56 mio. kr. i 2011, 81 mio. kr. i 2012 og 93 mio. kr. i 2013.

Kriterier for optagelse på produktionsskoler
I dag har elever, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, mulighed for optagelse på en produktionsskole. Det er normalt ikke nødvendigt, at unge, der skifter mellem to ungdomsuddannelser, i den mellemliggende periode behøver gå på en produktionsskole for at få styrket sin uddannelsesparathed. Derfor ændres kriterierne for optagelse for unge, således at en elev ikke kan optages på en produktionsskole, alene fordi eleven har afbrudt en ungdomsuddannelse. Det medfører et provenu på 99 mio. kr. i 2011, 104 mio. kr. i 2012 og 92 mio. kr. i 2013.

Tilpasning af skolepraktikydelse og produktionsskoleydelse
Ydelserne til skolepraktikelever og produktionsskoleelever er højere end SU. Der foretages derfor en harmonisering af skolepraktikydelsen og produktionsskoleydelsen med SU for hjemmeboende over 18 år, så ydelsen svarer til mindste SU-sats for udeboende over 18 år. Tilpasningen medfører et provenu på 105 mio. kr. årligt i 2011- 2013. Omlægningen skal ses i sammenhæng med rækken af initiativer, der er taget på praktikpladsområdet, jf. "Flere unge i uddannelse og job", som skal skaffe 5.000 ekstra praktikpladser. Aftalen indeholder blandt andet en præmieringsordning, flere praktikpladser i det offentlige og styrket kvalitet i skolepraktik.

Effektivisering af professions- og ingeniørhøjskolers administration
I lighed med institutioner i staten er det muligt at gennemføre effektiviseringer af professions- og ingeniørhøjskolernes administration og støttefunktioner. På den baggrund iværksættes en analyse, som skal pege på mulige effektiviseringer. Effektiviseringerne indfases i 2011-2014 og forudsættes at medføre et provenu på 50 mio. kr. i 2012 og 75 mio. kr. i 2013.

Effektivisering af Centre for undervisningsmidler
På baggrund af en analyse gennemføres en målretning af Centre for undervisningsmidlers opgaveløsning, en øget koordination gennem ændret opgaveplacering til fx de egentlige professionshøjskoler samt en række effektiviseringstiltag. Effektiviseringen indfases i 2011-2014 og medfører et provenu på 10 mio. kr. i 2011, 60 mio. kr. i 2012 og 80 mio. kr. i 2013.

Effektivisering af universiteternes administration
I lighed med øvrige institutioner i staten og øvrige undervisningsinstitutioner skal der de kommende år gennemføres en effektivisering af universiteternes administration og støttefunktioner. Der forudsættes et provenu herved på 125 mio. kr. i 2012 og 250 mio. kr. i 2013 vedrørende administrationerne på undervisningsområdet. Den konkrete udmøntning drøftes mellem parterne på baggrund af foretagne analyser.

Voksen- og efteruddannelse

Følgende forslag omhandler beskæftigede personer, der har tilknytning til en arbejdsgiver, samt andre deltagere. Udgifterne for ledige, der deltager i uddannelse fx som led i seks ugers selvvalgt uddannelse eller som en led i aktivering, finansieres af jobcentrene. Ingen af forslagene påvirker derfor ledige,.

Deltagerbetaling på almen voksen- og efteruddannelse
Der er en meget lille betaling ved deltagelse i almen voksen- og efteruddannelse. Frafaldet på en række af uddannelserne er stort, og en stor andel af kursisterne vælger ikke at gå til eksamen. For at kvalificere efterspørgslen og øge gennemførelsesprocenten hæves deltagerbetalingen på en række almene voksen- og efteruddannelseskurser. Det skønnes at medføre et provenu på 85 mio. kr. årligt i 2011-2013. På kernefag som fx dansk og matematik fastholdes en lav deltagerbetaling.

Deltagerbetaling for personer med videregående uddannelser
Der anvendes væsentlige ressourcer i efteruddannelsessystemet til personer, som i forvejen har et højere uddannelsesniveau end kurset er udviklet til, fx hfenkeltfagskurser. For at øge målretningen af midler til voksen- og efteruddannelse mod de kortuddannede øges deltagerbetalingen for personer med videregående uddannelse ved deltagelse i uddannelser på almen og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det indebærer et provenu på 247 mio. kr. i 2011, 244 mio. kr. i 2012 og 241 mio. kr. i 2013.

Satserne for VEU-godtgørelse
De statslige udgifter til godtgørelse i forbindelse med voksen- og efteruddannelse er steget med 0,8 mia. kr. siden 2007. Satserne for godtgørelse svarer til højeste dagpengesats og udbetales ofte til virksomhederne som løntabsgodtgørelse. Dermed reduceres virksomhedernes omkostninger ved at sende medarbejdere på efteruddannelse. Satserne for godtgørelse reduceres med 20 pct. Det tilvejebringer 446 mio. kr. årligt i 2012-2013.

Støtteperioden for Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU)
Udgifterne til SVU er vokset med en tredjedel siden 2007. Samtidig er den gennemsnitlige periode, hvor der modtages SVU, blevet længere. Det er vigtigt, at uddannelse gennemføres hurtigt og er målrettet de kompetencer, der efterspørges af arbejdsgiverne. Støtteperioden for SVU reduceres fra 80 til 40 uger på almen voksen- og efteruddannelse og fra 52 til 40 uger på videregående voksen- og efteruddannelse. Det tilvejebringer 82 mio. kr. i 2011 og 89 mio. kr. årligt i 2012 og 2013.

Forenkling af tilskud til kost, logi og befordring
Parterne er enige om at forenkle tilskudsordningerne til kost, logi og befordring på erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. De forskellige typer tilskud til kost og logi afskaffes, og der ydes i stedet et tilskud til den enkelte kursist på ca. 450 kr. pr. dag. Uddannelsesstederne skal i stedet udbyde kost og logi som indtægtsdækket virksomhed i konkurrence med andre udbydere, fx hoteller. Tilskuddet til befordring harmoniseres, så det svarer til Skatterådets satser for 2010. Det indebærer et samlet provenu på 77 mio. kr. årligt i 2011-2013.

Pris- og lønregulering af AER-bidraget til VEU-godtgørelse
På det erhvervsrettede område bidrager arbejdsgiverne til finansieringen af VEUgodtgørelsen i form af AER-bidraget (Arbejdsgivernes Elevrefusion). AER-bidraget er en fast sats på 530 kr. pr. fuldtidsansat, som ikke er reguleret siden 2001. Fremadrettet pris- og lønreguleres AER-bidraget til VEU-godtgørelse på samme måde som AER-bidraget til lønrefusion for elever på erhvervsuddannelserne. Det medfører et provenu på 23 mio. kr. i 2011, 47 mio. kr. i 2012 og 70 mio. kr. i 2013.