Debat

Centrale aktører: Danmark har brug for bæredygtigt indfødte

Hvis vi som samfund skal lykkes med den grønne omstilling, må fremtidens arbejdsstyrke klædes på med den nødvendige viden, og det skal ske allerede på grundskolebænken, skriver fem aktører i et fælles indlæg.

Eleverne kræver handling, og de kræver den nu. Derfor er det på tide, at de voksne i Danmark prioriterer fremtidens bæredygtigt indfødte generationer, skriver de fem aktører.
Eleverne kræver handling, og de kræver den nu. Derfor er det på tide, at de voksne i Danmark prioriterer fremtidens bæredygtigt indfødte generationer, skriver de fem aktører.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringens målsætninger om 70 procents CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050 stiller hidtil usete krav til arbejdsstyrken i et land som Danmark. Ikke mindst, fordi vi som nation sætter alle sejl for at beholde den grønne førertrøje internationalt.

Inden for de kommende år får Danmark et enormt behov for kvalificeret arbejdskraft, der kan bidrage effektivt til den grønne omstilling. Indsigt i eget fagområde kommer ikke til at gøre det alene – den enkelte må også rustes med den nødvendige viden omkring blandt andet grøn teknologi og bæredygtighed. Der bliver hårdt brug for hjerner og hænder, der kan, vil og forstår bæredygtig omstilling.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

  • Per Michael Johansen, rektor ved Aalborg Universitet
  • Janda Campos, director of sustainability engagement i Grundfos
  • Peter Kirkegaard, HR-direktør i Haldor Topsøe
  • Mille Borg Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever
  • Anders Bisgaard, forskningschef ved VIA University College

Nyt konkurrenceparameter for erhvervslivet

Hvis alle kommende medarbejdere i landets virksomheder skal have en chance for at agere spydspids for den grønne omstilling, må og skal de være bæredygtigt indfødte. De skal allerede i de tidlige skoleår rustes med en grundlæggende indsigt i klima- og miljøudfordringerne, grøn teknologi og bæredygtig adfærd.

En vvs'er med en veludviklet forståelse for bæredygtig vand- og varmeforsyning vil i fremtiden stå forrest i jobkøen og kunne bidrage i en udvidet grad til den nødvendige omstilling.

En elektriker, der formår at tænke klimahensyn og bæredygtighed ind i sit arbejde, vil være fremtidens elektriker. Ikke mindst, hvis hun eller han samtidig formår – og er er indstillet på – at samarbejde med øvrige faggrupper med samme indsigt.

En smed, som ud over den tekniske indsigt har en forståelse for de sociale, etiske og økonomiske aspekter ved den grønne omstilling, bliver meget værdifuld i fremtiden.

Grønne kompetencer er allerede et konkurrenceparameter for danske virksomheder. I Grundfos og Haldor Topsøe har man for eksempel erkendt, at hvis dansk erhvervsliv skal fastholde sin position som leverandør af fremtidens teknologi til den grønne omstilling, så kræver det indsigt og forståelse for de grønne ambitioner hos alle kommende medarbejdere.

I virksomhederne i dag er bæredygtig tankegang og kendskab til de grønne ambitioner allerede en kompetencefordel, for eksempel for ingeniører i produktudvikling.

Men bæredygtighed kræver en holistisk tilgang, så det samme skal man efterspørge hos smede og elektrikere såvel som hos økonomer, sælgere, jurister og kommunikationsmedarbejdere. Samfundet kan i det hele taget med fordel efterspørge de nødvendige bæredygtige kompetencer hos hele arbejdsstyrken.

Læg kimen til den grønne omstilling i grundskolen

Bæredygtige kompetencer skal derfor i fremtiden være en basisdannelse, man kan forvente hos den enkelte allerede efter grundskolen. Det gælder dog ikke kun folkeskolen og erhvervsuddannelserne – også de kommende studenter skal lære om miljø, grøn omstilling og bæredygtighed på de gymnasiale uddannelser: stx, htx, hhx og hf.

Grønne kompetencer er allerede et konkurrenceparameter for danske virksomheder.

Per Michael Johansen, Janda Campos m.fl.
Se alle afsendere i indlæggets faktaboks

Vil vi som samfund sikre, at de kommende generationer er bæredygtigt indfødte, bliver vi nødt til at udvikle, teste og implementere innovative læringsplatforme, modeller og materialer til grundskole-undervisning i bæredygtighed og grøn udvikling. Det bliver et langt og sejt træk.

For det kræver politisk prioritering og en hidtil uset mobilisering af to danske styrkepositioner, som vi måske har det med at glemme, når vi taler om den grønne omstilling: Uddannelsesteknologi og humanistisk forskning i uddannelse, der virker. Det er ikke nok at vide, hvilken viden arbejdsstyrken må rustes med. Vi må også finde frem til de rette læringsredskaber til at opbygge den nødvendige viden i grundskolen.

Partnerskaber kan uddanne eleverne

Den glædelige nyhed er, at vi i Danmark står utroligt godt rustet til at levere det beskrevne løft af grundskolen. For eksempel samarbejder forskere på Aalborg Universitet og professionshøjskolen VIA University College med læringsteknologivirksomheden Clio om at etablere fundamentet for fremtidens digitalt understøttede bæredygtighedsundervisning.

Konkret vil man her udvikle og afprøve digitale læringsplatforme, undervisningsmateriale og undervisningsmetoder til blandt andet fagene dansk, matematik og natur/teknik på 7. til 10. klassetrin

Med store danske private virksomheder som Grundfos og Haldor Topsøe som sparringspartnere og testkaniner vil dette partnerskab muliggøre, at det danske uddannelsessystem kan uddanne eleverne i systemtænkning, problemløsning og samarbejde og derved gøre dem i stand til at handle selvstændigt, kompetent og proaktivt på fremtidens udfordringer i forhold til klima og miljø.

Eleverne kræver handling, og de kræver den nu. Derfor er det på tide, at de voksne i Danmark prioriterer fremtidens bæredygtigt indfødte generationer.

Per Michael Johansen, Janda Campos m.fl.
Se alle afsendere i indlæggets faktaboks

Der er her i landet flere aktører, som udvikler bud på løsninger, der kan sikre samfundet en tilstrækkeligt udrustet arbejdsstyrke, hvad gælder den nødvendige grønne omstilling. Og vi vil gerne opfordre til, at man i Danmark i endnu højere grad får samlet de rette kompetencer på tværs. Det er den eneste vej, hvis vi skal lykkes med at klæde den kommende arbejdsstyrke på til det arbejde, der ligger foran os og resten af verden.

Sluttelig vil vi fremhæve, at det ikke kun er virksomheder og forsknings- og undervisningsinstitutioner, der efterspørger nye redskaber til sikringen af et grønt vidensfundament i grundskolen. Eleverne er selv klar på udfordringen, og interesseorganisationen Danske Skoleelever deltager naturligvis i at kvalitetssikre hele den bæredygtige undervisningspakke.

Eleverne kræver handling, og de kræver den nu. Derfor er det på tide, at de voksne i Danmark prioriterer fremtidens bæredygtigt indfødte generationer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Michael Johansen

Rektor og professor, Aalborg Universitet
cand.polyt. i fysik (Aalborg Uni. 1986), ph.d. (AAU. 1989), dr. scient. i fysik (Københavns Uni. 2001)

Janda Campos

Rådgiver, formand for Bæredygtighedsudvalget, MT Højgaard, fhv. konsulent, Mandag Morgens Tænketank
cand.merc.phil. (CBS 2002)

Peter Bay Kirkegaard

Seniorchefkonsulent, Dansk Industri
cand.scient.pol (Aarhus Uni. 2001)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024