Alle har ret til sejre i uddannelsessystemet

Af Vera Rosenbeck
Formand for Danske Skoleelever
Christian Treholt
Formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation
Mai Sloth Villadsen
Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Lars B. Goldschmidt
Direktør i DI

Målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, står mejslet i sten blandt politikerne på Christiansborg, og skiftende regeringer har derfor også gennem de seneste mange år haft fokus på at få flere unge gennem en ungdomsuddannelse.

Men succesen har desværre været begrænset.

De fleste unge starter i dag direkte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, men rigtigt mange falder fra igen. Er det så frafaldet, der er problemet - og et problem, der udelukkende bør løses inden for ungdomsuddannelserne? Vi mener nej - det skal i lige så høj grad ske inden.

Vi mener derfor, at 95-procent-målsætningen er utilstrækkelig i sig selv og bør suppleres med en målsætning om, at alle unge skal have et uddannelsestilbud, der er realistisk og udfordrende, som giver størst mulig succes i livet og er efterspurgt af unge og arbejdsmarkedet.

Vera Rosenbeck, Christian Treholt, Mai Sloth Villadsen og Lars B. Goldschmidt

Hvad nytter det at insistere på, at alle unge går direkte ind på en ungdomsuddannelse, når 15 - 17 procent ifølge den seneste PISA-undersøgelse fortsat forlader grundskolen uden tilstrækkelige evner i matematik, læsning og naturfag i forhold til at starte på en ungdomsuddannelse?

Til trods for dette faktum erklæres 99,7 procent i dag uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse og 95,4 procent til en gymnasial uddannelse. Resultaterne af denne adfærd er bekymrende.

Det gavner ikke unge at starte på uddannelser, der med stor sandsynlighed leder til nederlag, fordi forudsætningerne ikke står mål med kravene. De skal i stedet vejledes til relevante alternativer, der ruster dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det handler om at skabe retning og realisme for disse unge, så de ikke tabes på gulvet.

En forudsætning for dette er, at der stilles skarpt på rummet mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Det handler om at levere robuste løsninger, der ruster flere unge til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse inden de går i gang. Vi har ingen gavn af at mase unge ind på uddannelserne, hvis ikke de har realistiske muligheder for at klare kravene. Herved svigter man også det store flertal af unge, der savner fokus, kvalitet og udfordringer i de uddannelser, de er gået i gang med.

Vi mener derfor, at 95-procent-målsætningen er utilstrækkelig i sig selv og bør suppleres med en målsætning om, at alle unge skal have et uddannelsestilbud, der er realistisk og udfordrende, som giver størst mulig succes i livet og er efterspurgt af unge og arbejdsmarkedet. Det kræver en nytænkning af tilbuddene til de unge, som ikke skal direkte fra 9. klasse i gymnasiet eller erhvervsskole.

Uddannelsessystemet skal skabe succes og retning - ikke nederlag og omveje.