AMU-snyd fører til kulegravning

UNDERSØGELSE: Undervisningsministeren vil nu kulegrave hele AMU-området, efter området har været plaget af sager med misbrug af VEU-godtgørelsen. Undersøgelsen er klar før sommerferien, lover Troels Lund Poulsen.
Marie Dissing Sandahl
Fakta
Regeringens tre initiativer:
  • Tilskud, der er udbetalt til skolerne, vil blive krævet tilbagebetalt, også selv om tilskuddene er videreført til firmaer, kursister etc. Der vil ligeledes blive foretaget en konkret vurdering af, om de pågældende institutioner skal have frataget udbudsgodkendelser.
  • Brev til kommuner, der har indgået uklare ansættelseskontrakter, om, at ministeren er tvivlende over for kontrakternes gyldighed. Samtidig er der sendt kopi til KL's formand og indenrigs- og sundhedsministeren, der er tilsynsmyndighed på området.
  • En tilbundsgående kulegravning af hele AMU-området for at finde frem til, hvordan det sikres, at der kun bliver holdt kurser, der fuldt ud lever op til AMUs formål.

Kilde: Undervisningsministeriet
Flere sager om snyd og misbrug med VEU-godtgørelse og befordringstilskud på AMU-området fører nu til en tilbundsgående undersøgelse af hele området. Det sker på baggrund af en række konkrete sager, annoncerer undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V).

"Jeg kan som ansvarlig minister ikke sidde overhørig, at midlerne til voksen- og efteruddannelsesindsatsen kan være blevet misbrugt," siger han i en pressemeddelelse.

Ministeren lover en tilbundsgående undersøgelse af hele AMU-området, som er klar allerede inden sommerferien, og som skal afdække, hvordan det sikres, at der kun holdes kurser, som efterlever AMU's formål. Desuden foretager ministeriet en række stramninger, således at uberettiget tilskud fra nu af vil blive krævet tilbage, og at misbrug kan betyde, at institutionen kan blive frataget udbuddet af AMU-uddannelser.

Kommuner med ulovlige kontrakter
Desuden har undervisningsministeren givet besked til to kommuner - ifølge Jyllands-Posten er det Vejle og Lolland Kommuner - om, at deres kontrakter med kursister og udbydere ikke er lovlige.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024