BKF: EUD-Reformen er kun et skridt på vejen

Dog kræver det, at vi ser hele området for ungdomsuddannelser som et sammenhængende hele, der skal kunne omfatte alle elever uanset deres standpunkt fra folkeskolen. 

Eik Møller
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Af Eik Møller
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen havde set frem til en reform af samtlige ungdomsuddannelser. Desværre mener vi ikke, at den ny reform af erhvervsuddannelserne tænker helheden ind i forhold til en samlet reform af hele ungdomsuddannelsesområdet.

Erhvervsuddannelsesreformen rejser derfor flere spørgsmål og udfordringer, end den faktisk løser. Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) er derfor bekymrede for, om reformen overhovedet kan skabe større søgning mod erhvervsuddannelserne.

Det er ikke fokuseret vejledning
Vores bekymring er ikke kun skabt af, at man vælger at indføre et karakterkrav for optagelsen, for med reformen er der også kommet en ændring i vejledningen.

Her er en række gode tiltag, som for eksempel at lærerne allerede i 8. klasse ser på elevernes muligheder efter folkeskolen. Desværre ser det ud til at vejledningen er blevet gjort så generel og fælles, at det nu kun er elever, som ”er i tvivl” eller som har særlig behov, der får tilbudt individuel vejledning. En ny ordning forligspartierne har valgt at kalde fokuseret vejledning.

I BKF mener vi, at ”fokuseret” nok ikke er det rette ordvalg til denne nye form for vej­ledning. En generel og fælles introduktion til mulighederne efter folkeskolen, mener vi ikke er slagkraftig nok til at bryde det - for en del unge og forældre - reflekterede valg af det almene gymnasium.

I det hele taget savner ændringerne i vejledningen enhver form for saglig dokumentation, og den evidens, der fra regeringens side efterspørges er helt fraværende. Der er lavet en cost-benefit analyse af Boston Consulting Group, intet andet. Det er ikke godt nok som grundlag for så omfattende forandringer, og - frygter BKF - forringelser.

Hvad vil man med EUD-rettet 10. klasse?
Samtidig er den nye konstruktion af en EUD-rettet 10. klasse også et tiltag, som stiller flere spørgsmål. For det giver ikke svar på, hvad der generelt skal ske med 10. klasse. Skal det fremadrettet snævres ind, så 10. klasse kun skal være en forberedelse af elever til erhvervsuddannelserne, eller hvad vil man egentlig med 10. klasse?

Igen ville det have været konstruktivt, hvis man havde set på den samlede vifte af ungdomsuddannelser, og dermed på de samlede muligheder for alle unge, både de særligt dygtige og til den gruppe af unge, som i dag ikke har 2 i gennemsnit i dansk og matematik.

Helhedstænkning skal være tydeligere
Endelig kan man fundere over, om det mon bliver de merkantile uddannelser, som bliver samlingsstedet for de elever, som ikke fik 2 i gennemsnit i dansk og matematik. For de er nemlig ikke omfattet af samme adgangskrav. Igen havde BKF gerne set helhedstænkningen stå tydeligere frem.

Vi har stadig som målsætning, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vil vi som ansvarlige kommunale chefer gerne være med til at støtte op om. Dog kræver det, at vi ser hele området for ungdomsuddannelser som et sammenhængende hele, der skal kunne omfatte alle elever uanset deres standpunkt fra folkeskolen. 

Derfor håber vi også, at når ungdomsuddannelseskommissionen kommer med deres rapport senere på året, og når regeringen skal til at se på de gymnasiale ungdomsuddannelser, at man vil have øje for helheden og samspillet imellem ungdomsuddannelserne.