Bondo: Vilhelmsen vil give oplysninger om lærerlockout til ombudsmanden
LOCKOUT: I et brev til ombudsmanden skriver formand for lærerforeningen, Anders Bondo, at tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen vil dele ”konkrete oplysninger” om lærerlockouten fra 2013 med ombudsmanden.
Tyson W. Lyall
RedaktørAnnette Vilhelmsen har "konkrete oplysninger" om lærerlockouten i 2013, hun ønsker at dele med Folketingets Ombudsmand.
Det skriver formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, i et brev til ombudsmanden.
Brevet er en anmodning om at genoptage en sag om aktindsigt i det "forberedende arbejde forud for lockout af lærerne i 2013".
Lærerforeningen søgte allerede i 2012 om aktindsigt i dokumenter fra en særlig arbejdsgruppe i Finansministeriet, som så på "en effektiv anvendelse af lærerressourcerne".
Anmodningen om aktindsigten blev i sin tid afvist af Finansministeriet. Arbejdsgruppens dokumenter var ifølge ministeriet interne efter offentlighedsloven.
Frisk klage
Efter bogen ”Søren og Mette i benlås” udkom i oktober, mener Danmarks Lærerforening imidlertid, at der er kommet nye oplysninger, som har ”væsentlig betydning for vurderingen af sagen”.
De væsentlige oplysninger er blandt andet udsagn fra den tidligere SF-formand og erhvervs- og socialminister Annette Vilhelmsen om, at ”lockouten af lærerne var regeringens beslutning”.
Dermed fastslår hun, at lærerlockouten – i modstrid med den danske model – var aftalt mellem regeringen og KL.
Anders Bondo skriver i sit brev til ombudsmanden:
"I bogen udtaler tidligere minister Annette Vilhelmsen sig om forløbet. Annette Vilhelmsen har efterfølgende udtrykt over for mig, at hun har konkrete oplysninger, som hun ønsker at dele med dig, såfremt du ser på sagen igen og tager kontakt til hende."
Annette Vilhelmsen ønskede tirsdag ikke at kommentere sagen over for Altinget.
Bondo kender ikke materialet
Anders Bondo ved ikke, hvilket materiale Annette Vilhelmsen vil dele med ombudsmanden.
Han bekræfter dog, at Annette Vilhelmsen har forklaret ham, at hun ligger inde med oplysninger, hun ønsker at give til ombudsmanden.
”For mig er det allerede ret tydeligt, at arbejdsgruppen i Finansministeriet havde en afgørende finger med i hele forløbet. Derfor vil vi også have ombudsmanden til at kigge på det igen,” siger Anders Bondo.
Ombudsmanden svarede tirsdag Danmarks Lærerforening, at han har sendt anmodningen om aktindsigt videre til Finansministeriet.
Ministeriet skal herefter svare lærerforeningen direkte.
”Når man hævder, at der ikke er noget at komme efter, så kan man vel bare offentliggøre det? Vi har stillet hele vores arkiv til rådighed. Der er ikke et eneste papir, man ikke må se. Hvis alt er sket efter bogen, så lad os se dokumenterne,” lyder reaktionen fra Anders Bondo.
Historien:
Efter at måneders forhandlinger om lærernes arbejdstidsregler mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC) brød sammen, trådte en lockout af lærerne i kraft 2. april 2013.
Lockouten omfattede cirka 69.000 lærere – herunder 52.000 kommunalt ansatte lærere.
Undervejs i forløbet afviste den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at regeringen havde planer om et indgreb.
Hun kaldte blandt andet konflikten ”en naturlig del af den måde, vi løser overenskomststridigheder på i Danmark”.
25. april indkaldte hun imidlertid til pressemøde og præsenterede et forslag om lovindgreb fra regeringen, som Folketinget blev hasteindkaldt for at vedtage.
Den 26. april vedtog et flertal i Folketinget Lov nr. 409, som stoppede lockouten og ændrede arbejdstidsreglerne for undervisningsområdet fra 1. august 2014.
I september 2017 forklarede tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen og nuværende DF-formand Kristian Thulesen Dahl i bogen ”Søren og Mette i benlås”, at SRSF-regeringen var den egentlige pennefører i kulisserne.
”Lockouten af lærerne var regeringens beslutning,” udtalte Vilhelmsen i bogen.