Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier: Lad os tale ungdomsmiljøet på erhvervsskolerne op

Udfordringen ligger nærmere i erhvervsuddannelsernes struktur. I løbet af en erhvervsuddannelses første halvandet år sker der flere skift for eleverne. Fra grundforløb 1 til grundforløb 2, videre i oplæring og ind på hovedforløbet – den struktur er en udfordring, som skolerne kæmper med i forhold til at skabe det sociale fællesskab.

Selvom skolerne langt hen ad vejen lykkes godt med fællesskaberne, er strukturen noget af det, en ny uddannelsesreform kan hjælpe med at se på.

En særlig form for fællesskab

På erhvervsskolerne afholdes der flere steder fester og fredagscaféer, men også mange andre ting, fordi det ikke er alle unge, der søger det samme slags fællesskab.

Generelt tilbyder erhvervsskolerne sociale aktiviteter og arrangementer, hvor elever hen over årgange og fag mødes og danner netværk. Det er alt fra sportsdage til fælles faglige projekter, introture, hytteture, spilleaftener og kanoture, hvor eleverne kan finde deres plads i et socialt ungdomsmiljø og skabe nye venskaber eller sågar få en kæreste.

Generelt tilbyder erhvervsskolerne sociale aktiviteter og arrangementer, hvor elever hen over årgange og fag mødes og danner netværk.

Allan Kortnum og Bo Sejer Frandsen
Hhv. formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne

Dertil er det vigtigt at fremhæve, at meget af fællesskabet er forankret i faglig interesse. Dét, at man er fælles om et fag, hvor den faglige stolthed er vigtig, og hvor de unge finder sammen om fællesinteresser for deres fag er en af de ting, der kendetegner en særlig form for fællesskab på erhvervsuddannelserne. Dette fællesskab styrker ikke blot den enkeltes faglighed, men skaber også en stærkere social sammenhængskraft.

Det mærker man særligt på erhvervsskolernes 69 skolehjem, hvor eleverne flere steder bor i et ungdomsmiljø, der kan sammenlignes med en form for efterskole for de elever, der bor langt fra uddannelsen.

Her er fælles aktiviteter på skolehjemmet, hvor der spises sammen, spilles bordfodbold, dyrkes fitness og arbejdes i værksteder samt uden for skolehjemmet, hvor der arrangeres alt fra bowlingture, sportsturneringer, grillaftener, bålhygge og biografture.

Særligt de faglige fællesskaber deles og dyrkes uden for skoletid, hvor eleverne arbejder på projekter og udveksler viden, holdninger og erfaringer. Her henter de støtte i hinanden og bidrager med forskellige perspektiver på deres fag, branche og arbejdsmetoder. At man på den måde deler en hverdag med elever af samme relaterede faglighed, har stor betydning for fællesskabsfølelsen.

Ikke alle elever søger det samme slags ungdomsmiljø. Det er vigtigt at huske, når det lige nu lyder som om, at der kun findes "et rigtigt ungdomsmiljø".