Danske Gymnasier vil have bæredygtighed ind i formålsparagraf og læreplaner
Bæredygtighed er en del af moderne dannelse og skal indgå i gymnasiets formålsparagraf og fagenes læreplaner, siger rektororganisationen Danske Gymnasier. Lærerne er skeptiske, og eleverne vil have konkrete formuleringer på bordet.
![Danske Gymnasier laver organisationens første bæredygtighedspolitik. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/251157/89485.jpg)
![Christina Houlind](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5051-christina-houlind-2-48.jpg)
Christina Houlind
JournalistDanske Gymnasier har lavet organisationens første bæredygtighedspolitik.
Som en del af den, vil de arbejde for, at bæredygtighed både skal skrives ind i gymnasiernes formålsparagraf og fagenes læreplaner.
“At forholde sig til alle aspekter af bæredygtighed er en del af moderne dannelse og en nødvendig del af det at gå i gymnasiet. Det vil være forskelligt fra den ene lærerplan til den anden i de forskellige fag. Men bæredygtigheds- og klimaudfordringen er så vigtig, at det er nødt til at indgå i gymnasiets formålsparagraf,” siger formand Birgitte Vedersø.