Differentieret undervisning er ikke hverdagskost

Hvis man gerne vil have en skole, hvor man ikke deler eleverne op efter niveau, så er undervisningsdifferentiering et uomgængeligt princip.

Kristine Bang Nielsen
Evalueringskonsulent, EVA

Den gode nyhed er, at folkeskolelærerne har taget evalueringsredskaberne som elevplaner og nationale test til sig og ikke længere ser det alene som kontrol og en ekstra administrativ byrde. Men evalueringerne giver ikke nødvendigvis mere differentieret undervisning. Sådan lyder hovedkonklussionen i den anden evaluering af undervisningsdifferentieringen i folkeskolen, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet.

Undersøgelsen viser, at der er et gab mellem lærernes opfattelse af differentieret undervisning og den, som der i lovgivningen lægges op til, forklarer evalueringskonsulent i EVA og en af hovedmændene bag undersøgelsen, Kristine Bang Nielsen.

"Overordnet set er vi blevet opmærksomme på, at begrebet differentiering opfattes anderledes, end det var meningen. Forståelsen er mere smal, og lærerne svarer i undersøgelsen, at differentiering er noget, man kan gøre en gang imellem ved at dele eleverne op i for eksempel tværs-uger eller projektarbejde. Undervisningsdifferentiering gennemsyrer ikke undervisningen i folkeskolen," siger hun.

"Lærerne tænker det ikke ind i al undervisning, men det er nærmere en organiseringsform eller en metode, som de bruger til at dele eleverne op i tre hold efter fagligt niveau," siger hun og understreger, at det selvfølgelig også er at differentiere undervisningen, men at der er meget mere potentiale at udnytte.