Enhedslisten vil skrotte karakter-gangeregel

KARAKTER: Flittige elever skal ikke længere kunne gange deres karaktergennemsnit op, hvis de tager et eller flere højniveaufag. Det mener Enhedslisten, som mener, reglen er socialt skævvridende. Børne- og undervisningsministeren overvejer nu at afskaffe den.
Det skal ikke længere kunne betale sig at tage et eller flere ekstra A-niveaufag i gymnasiet, mener Enhedslisten.
Det skal ikke længere kunne betale sig at tage et eller flere ekstra A-niveaufag i gymnasiet, mener Enhedslisten.Foto: Colourbox.com
Per Bang ThomsenLasse Lange

Det skal være slut med, at studerende med et eller to ekstra højniveaufag på skemaet kan gange deres karaktergennemsnit med henholdsvis 1,03 eller 1,06. Det er meldingen fra Enhedslisten, som nu fremsætter et beslutningsforslag om at afskaffe den såkaldte Bonus A-regel.

Læs beslutningsforslaget her.

Ifølge ungdomsuddannelsesordfører Rosa Lund er reglen nemlig socialt skævvridende, og det er et problem for de ressourcesvage elever på de gymnasielle uddannelser.

"Gangereglen favoriserer de unge, som i forvejen klarer det godt og har høje karaktergennemsnit. De kommer ofte fra hjem, hvor forældrene selv har gået i gymnasiet og har videregående uddannelser, og derfor er reglen med til at fastholde en ulighed i uddannelsesystemet og i hele samfundet," siger hun til Altinget | Uddannelse.

Fakta
Om Bonus A-reglen (fra eksamensbekendtgørelsen):

§ 42 . For en elev eller kursist, der i en sammenhængende gymnasial uddannelse i henhold til hf-bekendtgørelsen, stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen, htx-bekendtgørelsen eller i et eux-forløb, har taget ekstra fag på A-niveau, jf. stk. 2, beregnes »Eksamensresultat« som »Foreløbigt eksamensresultat« multipliceret med 1,03 for gennemførelsen af ét ekstra fag på A-niveau og med 1,06 for gennemførelse af 2 eller flere ekstra fag på A-niveau. For øvrige elever og kursister er »Eksamensresultat« identisk med »Foreløbigt eksamensresultat«.

Stk. 2. For elever og kursister betyder ét ekstra fag på A-niveau, at den pågældende i følgende uddannelser eller forløb samlet har:

1) Hf - 2 A-niveauer.
2) Stx - 5 A-niveauer.
3) Hhx - 5 A-niveauer.
4) Htx - 4 A-niveauer.
5) Eux - 2 A-niveauer


Kilde: Bekendtgørelsen

Reglen blev indført i 2008, og målet var at give de flittigste gymansieelever muligheden for at springe frem i køen til de videregående uddannelser og derved komme hurtigere igennem uddannelsessystemet. Men det er en forfejlet strategi, mener Rosa Lund.

"Gulerods-incitamenter et altid problematiske, når det handler om uddannelse. De kommer nemlig til at fungere som en pisk for dem, der i forvejen har det svært. Og man kan se, at gangereglen har været med til at presse adgangskravene til de videregående uddannelser op," siger hun.

Gulerods-incitamenter et altid problematiske, når det handler om uddannelse. De kommer nemlig til at fungere som en pisk for dem, der i forvejen har det svært.

Rosa Lund (Ø)
Uddannelsesordfører

Intet tegn på social slagside
Meldingen kommer få dage efter, at uddannelsesdebatør Lars Olsen i bogen "Det danske klassesamfund" slog fast, at der er en social skævvridning i uddannelsessystemet. Børn fra under- og arbejderklassen klarer sig generelt dårligere end børnene fra den højere middelklasse og overklassen, og det er problematisk, mener Lars Olsen.

LÆS: Overklasseunger tæsker klassekammerater i karakterræs

Der er dog endnu uvist, om Bonus A-reglen i sig selv har en social slagside. UNI*C lavede tidligere på året en analyse, der viste, at gangereglen har været med til at hæve karaktergennemsnittet på alle de gymnasielle uddannelser bortset fra hf siden 2008.

Læs analysen fra UNI*C her

Derudover offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, tidligere på året en rapport, som viste, at karakterkløften mellem gymansieeleverne fra de forskellige socialgrupper er blevet dybere siden gymnasiereformen trådte i kraft. I 2009 var forskellen mellem øverste og nederste elevgruppe på 2,9 karakterpoint. Rapporten viste samtidig, at forældrenes uddannelsesbaggrund har en betydning for, hvor langt de unge kommer i uddannelsessystemet.

Men ifølge nye beregninger, som EVA har lavet for Altinget | Uddannelse, tyder intet dog på, at antallet af højniveaufag har haft en signifikant betydning for forskellene mellem elevgruppernes karaktergennemsnit, der i forvejen findes på stx men også hhx og htx (se beregningerne i dokumentationsboksen).

Der er dog forskel på, om det er unge fra de laveste eller højeste socialgrupper, der vælger at tage flere højniveaufag, og det er noget, børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) hæfter sig ved. 

Antorini: Vil se på fordele og ulemper
Ministeren mener dog, der mangler viden om effekterne af gangereglen, og det vil hun nu have kortlagt.

"I dag er der ingen indikationer på, at Bonus A-reglen er socialt skævvridende. Men der er en stor forskel på, hvem der benytter sig reglen, og derfor vil jeg gerne bruge anledningen til at se på fordelene og ulemperne ved den. Det kan være, at den skal ændres eller helt afskaffes," siger Christine Antorini til Altinget | Uddannelse.

Hun mener grundlæggende, at det er problematisk med alle de karakterbonus-ordninger, der er kommet igennem de seneste år.

"Det er blevet uigennemskueligt for de studerende at finde ud af, hvordan det hele ser ud. Derfor bliver vi nødt til at se på det," siger ministeren.

Hos De Radikale har børne- og undervisningsordfører Lotte Rod "stor forståelse" for den debat, som Enhedslisten nu rejser. Men ligesom ministeren mangler hun konkret viden om, hvorvidt reglen har en social slagside. 

"Jeg synes dog, der er noget mærkeligt i, at man kan gange sit snit op, hvis man tager flere fag," siger hun til Altinget.dk.

Den holdning bliver ikke delt af De Konservatives uddannelsesordfører, Mai Henriksen. Hun mener, man skal beholde reglen, som den er.

"At sige, at elever fra uddannelsessvage hjem ikke kan klare sig selv, er en grov generalisering. Bonus-A-reglen er netop en mulighed for, at de her elever kan tage nogle ekstra fag og lægge den ekstra indsats, det kræver, hvis man vil skille sig positivt ud," siger hun til Altinget.dk

Dokumentation

Beregninger fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA: 

Stx - alment gymnasium

Lille tendens til at flere elever fra øverste socialgruppe vælger 5 højniveaufag, men det er få procentpoint, det drejer sig om.
Øverste socialgruppe: 15,3 % har 5 højniveaufag, der udløser faktor 1,03.
Nederste socialgruppe (risikogruppe): 12,3 % har 5 højniveaufag, der udløser faktor 1,03
Det påvirker ikke karakterforskellene mellem socialgrupperne signifikant.

Hhx - handelsgymnasiet

Laveste socialgruppe adskiller sig ved at tage flere højniveaufag end øverste socialgruppe.
Øverste socialgruppe: 37,1 % har 5 højniveaufag, der udløser faktor 1,03.
Nederste socialgruppe (risikogruppe): 46,4 % har 5 højniveaufag, der udløser faktor 1,03
Forskellene i antallet af højniveaufag påvirker heller ikke her karakterforskellene mellem socialgrupperne signifikant.

Htx - teknisk gymnasium

Her er billedet mest skævt ift. socialgrupperne.
Øverste socialgruppe: 56,4 % har 4 højniveaufag, der udløser faktor 1,03. Og 35,3 % har 5 højniveaufag, der udløser en faktor 1,06
Nederste socialgruppe (risikogruppe): 57,5 % har 4 højniveaufag, der udløser faktor 1,03. Og 21,9 % har 5 højniveaufag, der udløser en faktor 1,06.
Det påvirker heller ikke karakterforskellen mellem socialgrupperne signifikant.

Inddeling af socialgrupper
EVA har inddelt studenterne i fire socialgrupper. De første tre grupper er baseret på studenternes forældres uddannelsesniveau:

1) Studenter, der har mindst en forælder med en lang videregående uddannelse
2) Studenter, der har mindst en forælder med en kort eller mellemlang videregående uddannelse (og ingen forældre med en lang videregående uddannelse)
3) Studenter, hvor ingen af forældrene har en videregående uddannelse.
4) Den fjerde gruppe er en ekstra socialgruppe (kaldet risikogruppen), som vi har dannet. Den er karakteriseret ved, at studenten har stor risiko for at præstere dårligt på de gymnasiale uddannelser. For at blive placeret i risikogruppen skal studenten opfylde mindst tre af følgende fem kriterier:
• Begge forældre er ufaglærte
• Bruttoindkomsten for husstanden er blandt de laveste 25 %
• Studentens folkeskolekarakterer er blandt de laveste 25 %
• Studenten er af anden etnisk herkomst end dansk
• Studenten bor ikke hjemme i hele gymnasieperioden.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rosa Lund

MF (EL)
cand.soc. i jura (Københavns Uni.)

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

Mai Mercado

MF (K), fhv. gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister
cand.scient.pol. (SDU 2008)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024