Erhvervsrettede uddannelser - hvor skal vi hen?

Af Ingo Østerskov,
Rektor, Københavns Erhvervsakademi - KEA

Lad os starte med de grundlæggende erhvervsuddannelser.

Erhvervsuddannelserne - EUD - er kendetegnet ved deres praksis- og anvendelsesorientering. Praksisorienteringen kan ikke blive meget mere udbredt end i det danske vekseluddannelsesprincip, hvor en afgørende del af uddannelsen finder direkte sted i det erhverv og de virksomheder, der skal rekruttere denne arbejdskraft. Så kan det ikke komme tættere på praksis - læringen sker i praksis!

Arbejdsmarkedets organisationer står lige bag disse uddannelser. Det er deres barn - vekseluddannelsesprincippet.

Jeg vil håbe at både Hans Skov Christensen og Ejnar Holst får tid til at tænke endnu mere på dette uddannelsesområde i fremtiden – de nuværende meldinger viser at organisationerne tager erhvervsuddannelserne meget alvorligt. Flot og nødvendigt signal i forhold til fremtiden.

Ingo Østerskov
Rektor, Københavns Erhvervsakademi

I lang tid er det gået fremad med praktikpladssituationen - men nu står vi ved en korsvej på grund af den økonomiske krise. Vil det lykkes at fastholde den positive udvikling, eller viser uddannelserne at "svinge" direkte med konjunktursituationen? Hvis det sidste er tilfældet, er det klart utilfredsstillende for de mange unge, der vælger denne type ungdomsuddannelse.

I fald praktikpladssituationen går helt amok, er det nok tid at drøfte initiativer, der kan sikre, at uddannelserne ikke i fremtiden vil svinge med konjunkturerne - for det er bare ikke godt nok - og slet ikke for de unge. Jeg har noteret, at DI's administrerende direktør er gået ud med dette budskab til virksomhederne - det synes jeg er et flot signal.

Jeg har også noteret, at LO er gået ud med et forslag, der viser, at man er villig til at tænke nye tanker om den gamle skolepraktikordning. Såkaldte praktikcentre - med direkte involvering af erhvervsvirksomheder.

Flot signal for fremtiden
Det er både på DI og LO-siden gode tanker, der viser organisationer, der kerer sig om deres barn - erhvervsuddannelserne. Jeg vil håbe, at både Hans Skov Christensen og Ejnar Holst får tid til at tænke endnu mere på dette uddannelsesområde i fremtiden - de nuværende meldinger viser, at organisationerne tager erhvervsuddannelserne meget alvorligt. Flot og nødvendigt signal i forhold til fremtiden.

På gymnasieområdet er der også sket mange ting - hhx og htx er blevet et "rigtigt gymnasium" - rettet mod business, erhvervsliv, teknologi og forskning. Først og fremmest dog med det sigte at sikre flere, der tager en videregående erhvervsrettet uddannelse på universitet, teknisk universitet og handelshøjskole.

Gymnasiereformen har været positiv for handelsgymnasiet og det tekniske gymnasium. Flere projekter på grænsefladerne mellem de enkelte fag - mere anvendelse af fagene med uddannelsernes sigtepunkt; Forretning, virksomheder, markeder, teknologi og IT. Gymnasiereformen passer som fod i hos til disse uddannelser. Tilmed skal lærergruppen nu arbejde mere sammen på tværs - og handelsgymnasiet det tekniske gymnasium er nu også organisatorisk kommet til at ligne en rigtig virksomhed - og ikke et gymnasium!

Det vil vise sig frugtbart - også for den fremtidige rekruttering af lærere - de vil arbejde et sted, der kan føre dem videre i arbejdslivet - og ikke et sted, hvor de bliver parkeret (i evighed).

Nye strukturer
På efteruddannelsesområdet er der også nye strukturer på vej. Såkaldte VEU-centre, hvor efteruddannelsesindsatsen skal skærpes, via mere strategisk målrettet fokus på erhvervsskolerne og AMU-centrene. Det bliver meget spændende at følge. Allerede nu kan man mærke, at efteruddannelsesaktiviteterne stiger, som følge af nedgang i beskæftigelsen, og fordi virksomhederne gerne vil medvirke til at kompetenceudvikle i en periode, hvor der ikke er megen brug for arbejdskraften.

På de videregående erhvervsrettede uddannelser er der etableret nye erhvervsakademier. På det punkt har jeg selv en stor udfordring - opbygning af Københavns Erhvervsakademi. Udover at jeg glæder mig over - og til - opgaven, er vi allerede gået godt i gang med den fremtidige organisation af erhvervsakademiet. Tankerne er langt fra færdige endnu - men én ting er klart, organiseringen skal afspejle, at vi arbejder målrettet på at sikre de kompetencer, der er brug for i de forskellige erhvervssektorer. Gerne med en ny organisatorisk opbygning, der ikke er set før. Spændende skal det også blive at følge erhvervsakademiernes udvikling de næste 5 år - kan de levere en kvalitet og kvantitet, som stiller politikerne og aftagerne tilfredse? Der skal arbejdes hårdt på sagen.

Som det næsten fremgår, er der "grøde" i alle dele af de erhvervsrettede uddannelser. Det er ikke noget nyt. Dette skolesystem har i mange år håndteret forandringer i stor skala. Der er nu én afgørende forskel, som kun politikere kan gøre noget ved; Skal det ske i en decentral struktur med selveje og lokal "beslutningsrum" i bestyrelser og direktioner - eller skal det ske via fjernstyring fra finansministeriet. Det er op til læserens egen fortolkning at svare på dette spørgsmål - men et svar er snart nødvendigt!