%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Erhvervsskolerne: Vejledning skal styrkes
Lasse Lange
Journalist
Per Bang Thomsen
JournalistI dag fungerer folkeskolen og gymnasiet næsten som en 12-årig helhedsskole med mange elever, der først efter gymnasiet indser, at de burde have valgt en erhvervsfaglig vej. Det er frygteligt dyrt for samfundet, så det er afgørende, at man hjælper de unge til at træffe den rigtige beslutning med det samme.
Peter Amstrup
Formand, Danske Erhvervsskoler - Lederne.
Sagen kort
- Søgningen til erhvervsskolerne er vigende.
- For ti år siden søgte omtrent hver tredje, der forlod folkeskolen, ind på en erhvervsuddannelse. I dag er det kun hvert femte.
- Det er en del af regeringens 95 pct.-målsætning, at flere skal tage en erhvervsuddannelse.
- Danske Erhvervsskoler mener, at en del af løsningen skal findes allerede i folkeskolen, der snart skal reformeres.
- Vejledningen skal styrkes og det praktiske skal opprioriteres allerede i folkeskolen, foreslår Danske Erhvervsskoler.
Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, og det skal sikres ved at fremrykke vurderingen af elevernes uddannelsesparathed og ved at styrke vejledningen i de store folkeskoleklasser.
Det mener Danske Erhvervsskoler, der nu fremlægger sit folkeskoleudspil som optakt til de kommende reformforhandlinger på området.
"I dag fungerer folkeskolen og gymnasiet næsten som en 12-årig helhedsskole med mange elever, der først efter gymnasiet indser, at de burde have valgt en erhvervsfaglig vej. Det er frygteligt dyrt for samfundet, så det er afgørende, at man hjælper de unge til at træffe den rigtige beslutning med det samme," siger Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne, til Altinget | Uddannelse.
Erhvervsskolerne foreslår konkret, at parathedsvurderingerne fremrykkes fra slutningen af folkeskoletiden til begyndelsen af 8. klasse. Det skal give tid til at styrke elevernes svage sider og til mere vejledning.
1. Flyt uddannelsesparathedsvurdering til start af 8. klasse
Uddannelsesparathed skal skrives ind i folkeskolens centrale læringsmål, så det sætter spor i læringsmål og didaktik for udskolingsklasserne.
Fremrykning vil øge lærere og vejlederes muligheder for at fokusere på den enkelte elevs potentiale, behov og ønsker, så man kan bruge både 8. og 9. klasse til at styrke elevens svage sider og dermed få noget konstruktivt ud af uddannelsesparathedsvurderingen, UPV.
Folkeskolen skal måles på dens evne til at få eleverne til at blive i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. UPV i starten af 8. klasse kan bruges som pejlemærke for elevens senere optagelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse, så der skal opstilles mere præcise UPV-krav, så folkeskolen måles på noget, den har reel indflydelse på - nemlig arbejdet i 8. og 9. klasse.
2. Folkeskolelærere, vejledere og forældre skal indgå et vejledningspartnerskab
Interessenterne omkring eleven (lærer, UU-vejleder og forældre) skal holde mindst to årlige fælles møder i 8., 9. og evt. 10. klasse med udgangspunkt i UPV som ovenfor.
Møderne kan fx afløse de eksisterende skole-hjem-samtaler og skal gælde alle udskolingselever.
Den tætte dialog skal sikre, at eleven får det bedst mulige videns-, færdigheds- og valgfundament.
UU-vejleder har ansvaret for at tilføre viden om alle ungdomsuddannelser, heriblandt de erhvervsrettede.
3. Alle folkeskoler skal afsætte rammer og en pædagogisk/didaktisk plan for UEA gennem hele skoleforløbet
Undervisningen i UEA (Uddannelse, Erhverv, Arbejdsmarked) skal have klart definerede rammer, timer og læringsmål for indsatsen gennem hele skoleforløbet med særligt fokus på udskolingen.
Evaluering fra MBU i juni 2012 viser, at kun 18 % af skolerne har afsat en ramme for brug af timer til UEA i udskolingen, så i dag er indsatsen for usynlig.
Læringsmål vil synliggøre og sikre, at eleverne stifter bekendtskab med information om job og uddannelse.
4. Nedbryd faggrænser i folkeskolen
En inkluderende folkeskole forudsætter, at der undervises tværfagligt. Her er de praktiske fag centrale, da de tilbyder en enestående mulighed for at fusionere de praktiske og de boglige fag. Desuden er de på én og samme gang både alment dannende og erhvervsforberedende.
Undervisning via praktiske daglige gøremål er den perfekte platform for at inkludere alle elever i folkeskolen, samt at gøre de boglige fag mere dagligdags- og erhvervsorienterede. Gøremålsundervisningen anskueliggør eksempelvis matematik på mere håndgribelige måder og inspirerer både de praktisk orienterede og bogligt orienterede unge. Vi foreslår ikke flere sløjdtimer, men derimod et samarbejde på tværs af folkeskolens fag. I dette møde får undervisningen en stærk kobling til dagligdags- og arbejdsliv. For eksempel undervises der i brøkregningen i hjemmekundskabslokalet når man deler en melon, tyngdekraften demonstreres ved diskoskast på idrætspladsen og Pythagoras' læresætning afprøves i sløjdlokalet.
Skolerne skal dokumentere udbyttet af undervisningen gennem læse- og læreplaner, partnerskaber, projektopgaver. Inddragelse af gæstelærere fra erhvervslivet betragtes også som obligatoriske elementer i et udbytterigt og praksisnært undervisningsforløb.
5. Indfør obligatoriske praksisrelaterede fag i læreruddannelsen
Når det praksisnære fylder for lidt i folkeskolens undervisning, hænger det bl.a. sammen med, at den form for didaktik ikke indgår i den eksisterende læreruddannelse i nævneværdigt omfang. Derfor skal fokus allerede i uddannelsen øge lærernes opmærksomhed på sammenhæng mellem teori og praksis (og dermed understøtte tankerne bag Ny Nordisk Skole).
Det kunne f.eks. være obligatoriske brobygning for lærerstuderende på de erhvervsrettede uddannelser. For uddannede lærere skal det være muligt at tage et efteruddannelsesmodul efter behov.
6. Genindfør obligatorisk erhvervspraktik og brobygning
En målrettet og planlagt praktik i en virksomhed skal være et supplement til brobygningsforløb. Praktikforløbet skal forberedes og målrettes den enkelte elevs interesser og planer for fortsat uddannelse og job fremfor den mere tilfældige karakter, som erhvervspraktik og deltagelse i brobygningsforløb i dag har for mange elever. Det kan indgå som et element i vejledningspartnerskabet (Punkt. 2).
Det vil både skabe en bedre sammenhæng mellem undervisning i folkeskolen, UEA og erhvervspraktik og styrke samarbejdet mellem skole og lokale virksomheder/arbejdspladser.
7. Etablér kommunalt forankrede partnerskaber mellem folkeskole og ungdomsuddannelse
De skal sikre en tæt dialog om krav og forventninger til eleverne på en ungdomsuddannelse, ligesom det kan kvalificere og forbedre de eksisterende og nye brobygnings- og introduktionsforløb for elever i folkeskolens ældste klasser.
Partnerskaberne skal også danne grundlag for udveksling af pædagogiske kræfter uddannelsesinstitutionerne imellem i form af gæstelærerordninger, lærerpraktik, projektledelse. I den forbindelse vil det også være naturligt at arbejde med målrettede innovations- og iværksætterforløb til undervisningen i folkeskolen.
8. Etablér erhvervsrettede 10. klasser
10. klasse styrker usikre elever - men kun få tager imod tilbuddet, fastslår EVA i en evaluering af 10. klasse, mens stærke unge uden det store behov flokkes om efterskolernes tilbud. 10. klasse bør primært være for de unge, der har behov for et fagligt og personligt løft og 10. klasse skal have et klarere erhvervsrettet profil fx via 20-20 modeller.
Som supplement til de eksisterende 10. klasser bør der etableres projektklasser f.eks. på erhvervsskoler. Projekter kan være "etablér din egen virksomhed" eller "byg et hus" i løbet af et halvt år. Og så skal der gives mulighed for at dispensere for det nuværende 10. klasses pensum i grundfagene, så det målrettes den enkelte elevs uddannelsesønske i stedet for blot at bygge ovenpå 9. klasse.
Uddannelse
