Erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive

Af Simon Neergaard-Holm
Chefkonsulent, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Erhvervsuddannelserne skal justeres som led i forhandlingerne om finansloven for 2013. Målet er at gøre uddannelserne mere attraktive for elever og praktikvirksomheder. For at blive optaget på uddannelsen skal der indføres tydelige faglige og personlige krav til eleverne, men for de elever, der optages, skal der samtidig være en garanti for at kunne gøre uddannelsen helt færdig.

Vi skal fortsat lave mange praktikpladser i de private og offentlige virksomheder, men erhvervsuddannelsernes succes kan ikke i fremtiden afhænge af, hvor mange praktikpladser der oprettes om året, da antallet af praktikpladser varierer markant over tid.

Det praktiske uddannelsesforløb
Erhvervsuddannelserne skal derfor opbygges omkring begrebet det praktiske uddannelsesforløb. Det praktiske uddannelsesforløb består af praktisk oplæring i en virksomhed (uddannelsesaftale med løn), skolepraktik og skoleophold med teoretisk undervisning. Alle elever på uddannelsen får en uddannelsesplan, der indeholder praktik og skoleophold. Nogle elever vil gennemføre hele den praktiske uddannelse på en virksomhed, mens andre vil gennemføre en del af uddannelsen i skolepraktik.

Garantien for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse skal modsvares af, at eleverne skal have de nødvendige faglige og personlige kompetencer til at kunne gennemføre uddannelsen.

Simon Neergaard-Holm
Chefkonsulent, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Garantien for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse skal modsvares af, at eleverne skal have de nødvendige faglige og personlige kompetencer til at kunne gennemføre uddannelsen. I dag er det muligt at stille krav til elever om danskkundskaber, men bestemmelsen anvendes i praksis ikke. I fremtiden skal elever, der dokumenterbart har de nødvendige kvalifikationer og derved har fået en adgangsbillet til erhvervsskolen, kunne gøre uddannelsen færdig. Men det bliver altså kun de kvalificerede elever, der får udstedt en adgangsbillet med uddannelsesgaranti.

Begrænset optag
Der skal udstedes mange adgangsbilletter med uddannelsesgaranti, men antallet er ikke ubegrænset. Arbejdsgiverorganisationerne og fagforeningerne på de respektive beskæftigelsesområder skal beregne behovet for faglært arbejdskraft i fremtiden og udmelde det antal adgangsbilletter, der svarer hertil. Det er ikke en helt fremmed tanke at dimensionere optaget på en erhvervsuddannelse, så der er balance mellem optagne elever, praktikmuligheder og behovet for faglærte. Bestemmelsen hertil findes allerede i lov om erhvervsuddannelser og anvendes i dag inden for et dusin uddannelser med gode resultater. Det nye er, at dimensioneringen af optaget skal udbredes til de fleste af de 120 erhvervsuddannelser.

Balance mellem ansøgere og antallet af uddannelsespladser
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end uddannelsespladser til rådighed på en given uddannelse, optages de bedst kvalificerede elever efter nogle kriterier, der fastlægges af de faglige udvalg. De elever, der ikke kan optages, må vælge en anden erhvervsuddannelse, hvor der er ledige uddannelsespladser. Systemet kendes fra de videregående uddannelser, hvor ansøgerne angiver flere uddannelsesønsker i tilfælde af, at førsteprioriteten er overtegnet. Gennem en koordineret tilmelding skal der opnås balance mellem ansøgerne og de udbudte uddannelsespladser.

Uddannelsestilbud til alle
På landsplan kan regeringen og arbejdsmarkedets parter aftale en national målsætning for antallet af uddannelsespladser på erhvervsuddannelserne.

For de elever, der ikke kan opfylde de nye optagelseskrav på erhvervsuddannelser, skal der være en troværdig mulighed for at gennemføre en anden uddannelse. Alle elever skal have et uddannelsestilbud, men erhvervsuddannelserne er ikke et tilbud til alle. I stedet skal eleverne tilbydes den nye fleksuddannelse, som regeringen barsler med.

Skolepraktikken, der vil være en del af erhvervsuddannelsen, skal forbedres yderligere. Rent fagligt kan skolepraktikken i dag stå mål med det faglige indhold i virksomhedspraktikken, men den virksomhedsnære del skal udvikles.

Bliver der oprettet flere uddannelsespladser end i dag?

Ja, utvivlsomt, fordi organisationerne, skoler og ministerium i samarbejde inden for de 120 erhvervsuddannelser skal udbyde det antal uddannelsespladser, der svarer til behovet for arbejdskraft. Der beregnes et antal praktikpladser samt afsættes skolepraktikpladser, så der er praktikmulighed for alle de elever, der optages. Brancher, hvor der er mange praktikpladser, kan helt undlade at lave skolepraktik. Da behovet for faglærte vil være stigende i de kommende år, er der mulighed for at oprette flere uddannelsespladser.

Bliver der oprettet flere ordinære praktikpladser?

Ja, reformen vil medføre, at eleverne bliver betydeligt bedre fagligt og personligt klædt på til at søge praktikplads, fordi de skal opfylde virksomhedernes forventninger for at blive ansat som elev. Virksomhederne vil derfor indgå flere uddannelsesaftaler, fordi der kommer flere kvalificerede ansøgere. Det betyder også meget, at uddannelsernes omdømme hæves ved at stille krav til eleverne.

Kombinationen af virksomhedspraktik og skolepraktik i nye tilrettelæggelsesformer vil endvidere medføre, at flere elever kommer i praktisk oplæring. Den samlede praktikkapacitet øges og udnyttes bedre, fordi erhvervsskolerne i samarbejde med de faglige udvalg er i gang med at udvikle nye modeller for at kombinere virksomhedspraktik og skolepraktik. Det vil føre til, at alle elever kommer i virksomhedspraktik i løbet af uddannelsestiden.

Vil erhvervsuddannelserne blive mere attraktive?

Ja, bestemt, fordi det bliver tydeligt for elever og forældre, at erhvervsuddannelserne er en udfordring, hvor eleverne dels skal leve op til nogle optagelseskrav, dels skal følge med i uddannelsen for at fastholde uddannelsespladsen. Dertil kommer, at praktikpladsudfordringen bliver løst på en troværdig måde. Der er ikke længere nogen praktikpladskø, fordi alle optagne elever på en uddannelse er garanteret et praktikforløb bestående af virksomhedspraktik, skolepraktik og skoleundervisning.

Bliver arbejdsmarkedets parter ikke mindre forpligtede i dette system?

Nej, tværtimod bliver de mere forpligtede. Arbejdsmarkedets parter skal beregne antallet af uddannelsespladser på de enkelte uddannelser og skal i samarbejde med skolerne medvirke til, at de optagne elever kan gennemføre uddannelsen i enten virksomhedspraktik eller skolepraktik.