Færre specialelever kan redde kommune-økonomi

Hvis vi skal vende udviklingen, så skal vi investere nye penge i den rummelige og inkluderende folkeskole. Investeringen skal gå specifikt på at sikre, at vi har ressourcer i skolerne til at bakke lærerne op.

Dorte Lange
Danmarks Lærerforening

Færre elever i specialtilbud og en højere grad af inklusion i den almindelige folkeskolen. Det er mantraet blandt både Christiansborg-politikere, eksperter, lærere og kommunalpolitikere, og emnet trak fulde huse til KL's Skolerigsdag i sidste uge.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) slog opfordringen til mere inklusion fast med syvtommersøm.

"Der kommer ikke flere ressourcer til folkeskolen, for hvor skulle de komme fra? Udgifterne til specialtilbud er steget med 65 procent, og derfor er mere inkluderende undervisning i folkeskolen vejen frem," sagde ministeren i sin tale.

At inklusion for mange klinger som det magiske løsen for tiden, er der gode grunde til. Næsten 15 procent af de samlede folkeskoleudgifter bruges til et mindretal af specialelever, og tallet har været stærkt stigende i de sidste 10-15 år. Desuden tyder ingen empiri på, at elever i specialtilbud får bedre resultater, end de ville have gjort i en almindelig folkeskole - hvis der altså bliver taget hånd om dem. Og de "almindelige børn" tager på ingen måde skade af at inkludere flere elever med specielle behov, tværtimod øger inklusionen det sociale udbytte og forringer ikke fagligheden for dem.