Flere partier vil igen se på gymnasiernes grundforløb
Minister vil indkalde til politiske drøftelser om justering af gymnasiereformen, efter den endelige evalueringsrapport netop er offentliggjort. Elevtrivslen er steget, imens det faglige niveau generelt er uændret, og så vil flere partier se på, om gymnasiernes grundforløb skal laves om igen.
Andreas Wind
Journalist og RedaktørGymnasiernes grundforløb kan igen stå overfor en ændring.
Flere af partiernes undervisningsordførere mener, at man bør se på, om grundforløbet blev skruet rigtigt sammen, da man ændrede det i gymnasiereformen fra 2016. Det samme åbner børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for.
Meldingerne kommer på baggrund af den sidste evalueringsrapport om gymnasiereformen, som netop er offentliggjort. I den forbindelse har ministeren annonceret, at hun vil indkalde til drøftelser om en eventuel justering af reformen: