Flere tager to erhvervsuddannelser
Lasse Lange
JournalistFlere og flere blikkenslagere begynder på kokkeskole, mens kokkene begynder at læse til frisør, er der noget, der tyder på.Der er et stort fokus på at nå det politiske mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, hvilket betyder, at der faktisk er en del vejledning i slutningen af folkeskolen. Men det er vigtigt, at man også har fokus på vejledningen til erhvervsskoleeleverne omkring mulighederne for at videreuddanne sig.
Magnus Balslev
Konsulent, tænketanken DEA
I hvert fald er der en stigende tendens til, at unge, der allerede har færdiggjort én erhvervsuddannelse, tager en anden erhversuddannelse bagefter.
Det viser en opgørelse, tænketanken DEA har lavet på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Blandt de unge, der i 2009 blev færdige med en erhvervsuddannelse, var 9,4 procent igang med endnu en erhvervsuddannelse to år senere. Blandt de unge, der blev færdige for 10 år siden, var det kun 4,8 procent, der var igang med erhvervsuddannelse nummer to to år senere.