Aftenskoler frygter at må dreje nøglen om efter EU-dom
Kan aftenskoler fortsat momsfritages? Det spørgsmål ser Skattestyrelen i øjeblikket nærmere på efter en EU-dom. Det har fået skolernes interesseorganisation, DFS, til at råbe op, da momspligt ifølge dem vil betyde skolelukninger og centralisering af folkeoplysning.
![Dansk Folkeoplysnings Samråd skønner, at en eventuel momspligt vil betyde en merudgift i omegnen af 200 millioner kroner årligt for aftenskolerne](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/252296/90517.jpg)
![Christina Houlind](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5051-christina-houlind-2-48.jpg)
Christina Houlind
JournalistDansk Folkeoplysnings Samråd, DFS, frygter, at man i fremtiden skal betale moms af sit Italiensk for begyndere-kursus, sit keramikhold, og sine yogatimer, hvis førnævnte foregår på en aftenskole.
En EU-dom har nemlig fået Skattestyrelsen til at se på sin praksis i forhold til, hvilke former for skoleundervisning, der fortsat kan momsfritages.
Ifølge DFS som repræsenterer aftenskolerne, vil momspligt få vidtrækkende konsekvenser for aftenskolerne.