Forsker: Vi har brug for én enkelt fleksibel ungdomsuddannelse, der kan udjævne uligheden

Der er brug for én enkelt fleksibel ungdomsuddannelse for alle, som lægger vægt på såvel åndens som håndens arbejde. Èn uddannelse, der kan udjævne uligheden i uddannelsessystemet, skriver Hans Peter Christensen.

Vi har behov for én ungdomsuddannelse, som bevarer gymnasiet prestige, men som skal indeholde praktisk og kreativt arbejde i et sådant omfang, at også de skoletrætte kan være med, skriver Hans Peter Christensen. — Vi har behov for én ungdomsuddannelse, som bevarer gymnasiet prestige, men som skal indeholde praktisk og kreativt arbejde i et sådant omfang, at også de skoletrætte kan være med, skriver Hans Peter Christensen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hans Peter Christensen

lektor emeritus, ph.d.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi må håbe, at de rygter, der er om den kommende revision af ungdomsuddannelserne, ikke bliver til virkelighed.

Vi har ikke brug for endnu en ungdomsuddannelse, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) synes at ønske sig.

Vi må håbe, at regeringen og Folketinget i stedet vil gennemføre en grundig og langtidsholdbar nytænkning af ungdoms- og erhvervsuddannelserne. En reform som kan få gjort op med uligheden i uddannelsessystemet og sikre alle en god og brugbar uddannelse til fremtidens samfund.

I øjeblikket har vi fire-fem gymnasiale uddannelser, heraf tre mere eller mindre ens med forældede mål og midler, der ikke passer til flertallet af alle de unge, der i dag vælger gymnasiet.

Tiden for den traditionelle håndværkeruddannelse er forbi.
Hans Peter Christensen
Lektor emeritus, ph.d.

Der er et klart mismatch mellem det, mange studenter kan, og det, de videregående uddannelser forventer – og mange bruger ikke deres studentereksamensbevis til noget.

En enkelt fleksibel ungdomsuddannelse

Vi har en ungdomserhvervsuddannelse, som ikke er attraktiv. Lærlingenes liv bliver delt mellem tekniske skoler med dårligt ry og år som billig arbejdskraft – og halvdelen falder fra undervejs.

Vi løser ikke problemerne med, at alt for mange ikke får en uddannelse ved at indføre en skoleagtig erhvervsuddannelse. Det er allerede prøvet med EFG, der ikke blev nogen succes, og med HTX, der begyndte som en praktiktung uddannelse, men nu blot er endnu et gymnasium.

Vi har ikke brug for et gymnasium med begrænset adgang. Vi har ikke brug for en peppet op erhvervsuddannelse med klassefester.

Læs også

SMVdanmark: Enhedsgymnasium for alle elever er alt, hvad vi ikke har brug for

Debat

Vi har i stedet brug for én enkelt fleksibel ungdomsuddannelse for alle, som lægger vægt på såvel åndens som håndens arbejde.

Én uddannelse, hvis mål og midler bredt er tilpasset nutidens ungdom og fremtidens behov, så vi endelig kan få bugt med den sociale arv i uddannelsessystemet.

Dette er overordnet set det samme, som en professionshøjskolerektor og en række kommunale chefer anbefaler i en kronik i Politiken den 6. august, hvor de argumenterer for et enhedsgymnasium.

Hvor Tesfaye er bekymret for manglen på håndværkere er kronikskrivernes sigte naturligt nok et andet, nemlig manglen på ansøgere til de mellemlange professionsuddannelser, som blandt andet leverer skolelærere og pædagoger til kommunerne.

Men det interessante er, hvad gør vi ved de korte praktiske erhvervsuddannelser?

Udjævning af ulighed

Der er en overdreven panik for mangel på faglærte i fremtiden, og Tesfayes idé er tilsyneladende, at hvis man kan få de tekniske skoler til at ligne gymnasier, kan man tiltrække de unge.

Men tiden for den traditionelle håndværkeruddannelse er forbi, fremtidens malere, murere og tømrere bliver suppleret med robotter, som den ny tids håndværkere skal kunne programmere og kontrollere.

Èn uddannelse, der er attraktivt og egnet for alle unge.
Hans Peter Christensen
Lektor emeritus, ph.d.

Dette er ikke teknologifikseret fremtidsmusik. Det er virkeligheden for dem, der i dag begynder en uddannelse.

Vi har derfor brug for en helt anden erhvervsuddannelse end en ungdomserhvervsuddannelse. Vi har brug for én videregående voksenerhvervsuddannelse, som kan bygge videre på en ungdomsuddannelse.

Vi har derfor behov for én ungdomsuddannelse, som bevarer gymnasiets prestige, men som skal indeholde praktisk og kreativt arbejde i et sådant omfang, at også de skoletrætte kan være med.

Det skal være én ungdomsuddannelse, som ud over at give adgang til de traditionelle videregående uddannelser også skal give adgang til den voksenerhvervsuddannelse, som fremtiden kræver.

Vil det ikke være svært? Jo, men vi har gode chancer for at lykkes med det. For det første, fordi vi er rigtige gode til uddannelse, hvis vi får lov.

Men endnu vigtigere, så er de IT-undervisningshjælpemidler, vi har i dag, så meget bedre, end de var for bare få år siden.

Vi har derfor mulighed for en fleksibel og differentieret undervisning, der kan rumme de mange og tilpasses den enkelte. Én uddannelse, der er attraktivt og egnet for alle unge.

Én uddannelse der kan udjævne uligheden i uddannelsessystemet.

Læs også