Forskere: Grønne erhvervsuddannelser kræver stabile rammer og ressourcer

Ministeriet har ansvar for, at uddannelserne følger loven, men størstedelen af hvad der konkret puttes ind i uddannelserne afgøres af de faglige udvalg.

Fordelene ved dette system er mange.

Inddragelsen af arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger sikrer en tæt forbindelse til det danske arbejdsmarked, så uddannelserne kan ændres i takt med at nye behov for kompetencer opstår.

Og den kollektive partsrepræsentation sikrer, at de udlærte har brede nok kompetencer til at kunne begå sig i en hel sektor og ikke blot i den virksomhed, der havde lærlingen.

Det er samtidig en god handel for samfundet, fordi de faglige udvalgs store arbejde for langt størstedelen er finansieret af arbejdsgiverne.

I en tid hvor mange taler om en svækket dansk model, lever den faktisk i bedste velgående i dansk erhvervsuddannelse.

Parterne rykker på grøn omstilling

Vores forskningsprojekt om grøn omstilling af danske erhvervsuddannelser peger på, at mange faglige udvalg er godt i gang med en bæredygtig forandring af deres uddannelser.

Gastronomuddannelsen arbejder på at indføre viden om grøn madlavning.

Ressourcer er helt afgørende for at komme videre med den grønne omstilling.

Martin Bæk Carstensen, Christian Lyhne Ibsen og Ida Marie Nyland Jensen

Tømreruddannelsen har fået stærkt fokus på bæredygtige materialer, byggeteknikker og grønne kompetencer.

Og elektrikeruddannelsen har indført fem ekstra skoleuger til at rumme grønne el-tekniske kompetencer.

VVS–energiuddannelsen er – med egne ord – gået fra at uddanne "lokumsmekanikere" til "klimahelte". 

Det har krævet hårdt arbejde, fordi de faglige udvalg har skullet udvikle nye fælles forståelser af, i hvilken retning ens faglighed bevæger sig.

Det har også krævet fundamentale diskussioner af, hvad behovet i det grønne arbejdsmarked betyder for uddannelsernes indhold, og ikke mindst hvordan grønne kompetencer skal afvejes i forhold til andre kompetencemål.   

Vores forskning viser også, at de faglige udvalg med de rette ressourcer effektivt kan gennemføre grundlæggende forandringer i deres uddannelser.

Ressourcer til blandt andet analyser af hvilke grønne kompetencer deres sektor har brug for – men også til strukturelle ændringer af uddannelserne, der skal give plads til disse kompetencer.

Særbevillinger fra Børne- og Undervisningsministeriet har sat uddannelser som gastronom, tømrer og elektriker i stand til at afsætte tiden og hyre den fornødne ekspertise til at udvikle og fundamentalt forandre deres uddannelser.

Ressourcer er altså helt afgørende for at komme videre med den grønne omstilling. Det er derfor glædeligt, at deres tilføres flere midler til at udvikle bæredygtige erhvervsuddannelser.

Grøn omstilling kræver stabil tilgang af ressourcer

Men vores forskning peger på, at der også bør sættes ind andre steder i systemet.

For det første kan man spørge, om der er afsat nok midler til den grønne omstilling af erhvervsuddannelserne.

I 2023 blev der afsat 900 millioner kroner årligt til erhvervsskolerne, og man kan håbe, at en betydelig del af disse vil blive brugt på at skoler og faglige udvalg i fællesskab kan tilpasse uddannelserne til en bæredygtig økonomi.

Det er vigtigt at understrege, at den grønne omstilling af erhvervsuddannelserne ikke bør skabes gennem diktat fra staten.

Martin Bæk Carstensen, Christian Lyhne Ibsen og Ida Marie Nyland Jensen

Men der er brug for en mere permanent finansiering af udvikling af grønne erhvervsuddannelser.

Taget i betragtning hvor store summer arbejdsgiverne allerede bruger på styring og udvikling af erhvervsuddannelserne, må den største del komme fra stabile offentlige midler.

En anden udfordring er den manglende gennemsigtighed i fordelingen af ressourcerne.

Da ministeriet i 2021 fordelte i alt 50 millioner kroner til afdækning af fremtidens kompetencebehov på udvalgte erhvervsuddannelser, var det ikke tydeligt hvilke kriterier, der lå til grund for denne fordeling.

Der er også eksempler på uddannelser, der tilgodeses, fordi bestemte partier har interesse i at fremme grøn omstilling af netop den uddannelse. Det gælder også forlængelser af uddannelser.

I takt med at der fyldes flere grønne elementer på erhvervsuddannelserne, har flere faglige udvalg søgt om forlængelser af deres skoleforløb – forlængelser, der koster statskassen flere millioner kroner på årlig basis.

Nogle har efter mange forsøg haft held med at få godkendt forlængelser – eksempelvis elektrikeruddannelsen, som i 2023 blev forlænget med fem uger – mens andre har fået afvist deres ansøgninger, for eksempel tømreruddannelsen. 

Uden klare kriterier for fordeling af ressourcer, kan vi ikke forvente en bred omstilling af uddannelserne.

En anden vigtig aktør, der bør inddrages mere systematisk i skolerne og de faglige udvalgs arbejde, er de ni videncentre, der blev etableret i 2017.

Videnscentrene har stor ekspertise i bæredygtighed indenfor deres respektive uddannelser, men evalueringer viser, at centrene kun anvendes i begrænset omfang. Det er med andre ord ikke nok at tilbyde ekspertise.

Skal centrenes viden komme i spil, skal der afsættes tid og ressourcer til, at ekspertisen anvendes i de faglige udvalgs udviklingsarbejde såvel som i skolernes praksis.

De unge

Selvom parterne, skolerne og staten lykkes med grøn omstilling i uddannelserne, mangler en sidste aktør til at få kabalen til at gå op: de unge.

Erhvervsuddannelserne kan – på trods af utallige tiltag og reformer – stadig ikke tiltrække og fastholde de unge, der i stedet vælger gymnasiale uddannelser.

Der er brug for en mere permanent finansiering af udvikling af grønne erhvervsuddannelser.

Martin Bæk Carstensen, Christian Lyhne Ibsen og Ida Marie Nyland Jensen

Massiv investering i erhvervsuddannelserne imod grøn økonomi, herunder nyt udstyr og undervisningsmateriale på skolerne, kan måske vende kurven.

Men erfaringerne viser, at der endnu ikke findes et columbusæg, når det handler om at få de unge til at vælge erhvervsuddannelse.

Selvom vi argumenterer for stabile statslige midler til grøn omstilling af erhvervsuddannelse, vil vi også mane til forsigtighed med at tro, at de penge vil få de unge til at vælge anderledes.

Det er også vigtigt at understrege, at den grønne omstilling af erhvervsuddannelserne ikke bør skabes gennem diktat fra staten.

Styrken ved den danske model er netop parternes mulighed for indflydelse og selvstændighed i tilrettelæggelsen af uddannelserne. Staten må i stedet udvikle rammerne for aktørernes samarbejde ved at opstille stabile systemer og ressourcer.

Uden denne ramme vil de midler, der i disse år tilflyder erhvervsuddannelserne, ikke have den ønskede effekt på den grønne omstilling.