Haarder: Regionerne skal selv løse sygeplejerske-mangel
Anders Heissel
JournalistI stedet for at servere på en restaurant om aftenen bør de unge sygeplejerske-studerende arbejde som SOSU-assistenter eller andre steder i sundhedsvæsnet i fritiden og derigennem både tjene penge og få relevant erhvervserfaring.
Bertel Haarder (V)
Undervisningsminister
Storstilede kampagner og penge til at mindske frafaldet skal få flere til at læse til sygeplejerske. Men regionerne er også selv en del af løsningen.
Det sagde undervisningsminister Bertel Haarder (V) på et samråd tirsdag.
"Selv om regeringen gerne vil hjælpe, skal regionerne også hjælpe sig selv. I stedet for at servere på en restaurant om aftenen bør de unge sygeplejerske-studerende arbejde som SOSU-assistenter eller andre steder i sundhedsvæsnet i fritiden og derigennem både tjene penge og få relevant erhvervserfaring. Det gør kommunerne i øjeblikket med lærer- og pædagogstuderende, og det bør regionerne også gøre i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne," sagde Bertel Haarder.