Hænger skriftsproget i garderoben?

Længe før læreren i skolen slår op på side 1 i læsebogen, har børn altså de første erfaringer med skriftsproget. Dem medbringer de fra både børnehaven og hjemmet. Når vi nu har denne viden, er det nærliggende at spørge, om dagtilbud og skole matcher detteAnerkendes, inddrages og udvikles børnenes skriftsproglige ressourcer her, eller bliver de i "rygsækken", hvor de bogstavelig talt hænges i garderoben?

Klara Korsgaard
Leder af Nationalt Videncenter for Læsning - professionshøjskolerne

Af Klara Korsgaard
Leder af Nationalt Videncenter for Læsning - professionshøjskolerne

I generationer har man haft den opfattelse, at udvikling af talesprog og skriftsprog foregik i en lineær rækkefølge. Først kommer talesproget, derefter lærer barnet i skolen at læse og siden at skrive. Ældre læsebøger afslører, at barnet ved skolestart betragtes som uvidende på læse- og skriveområdet og derfra skridt for skridt skal lære at læse gennem formel undervisning og fastlagte metoder med en kyndig lærer bag katederet og en læsebog foran sig.

Skriftsproget udvikles i hverdagen
I dag har en anden opfattelse vundet frem. Her betragtes barnets skriftsprogstilegnelse som en social praksis, som hele tiden udvikler sig i samspil med andre og i forhold til den omgivende kultur og tradition. Ganske som med talesproget udvikles skriftsproget i barnets hverdag. De lytter til historier, synger sange, ser TV, læser bøger, blade og kataloger, spiller computerspil og besøger hjemmesider. De skriver ønskesedler, spiller spil på fars og mors iPad og kan fortælle, forklare og argumentere i vid udstrækning både mundtligt, gennem skrift og i deres tegninger.

Længe før læreren i skolen slår op på side 1 i læsebogen, har børn altså de første erfaringer med skriftsproget. Dem medbringer de fra både børnehaven og hjemmet. Når vi nu har denne viden, er det nærliggende at spørge, om dagtilbud og skole matcher dette. Anerkendes, inddrages og udvikles børnenes skriftsproglige ressourcer her, eller bliver de i "rygsækken", hvor de bogstavelig talt hænges i garderoben? Bygges der bro mellem de kompetencer, barnet tilegner sig uden for institutionerne og inden for institutionerne? Tilrettelægges undervisningen differentieret, så både stærke og svagere børn udvikler sig og oplever, at de lykkes i skolens fag?

I 2011 blev børne - og ungeområdet samlet i Ministeriet for Børn og Undervisning med signal om, at barnets udvikling må ses i sammenhæng og varetages på tværs af institutionernes traditionelle grænser. Tænkningen bag denne sammenlægning er ikke faldet ned fra himlen. Den er en logisk følge af den udvikling, der startede år tilbage, og som i 2004 førte til, at daginstitutionerne blev bedt om at udarbejde pædagogiske læreplaner for børn og sætte fokus på at udvikle alle barnets potentialer og kompetencer.

Anerkend børnenes kompentecer
Børn skal ikke paces frem i systemet med krav om, at skolens discipliner skal lægge sig tungt over deres hverdag allerede i børnehavealderen. Men de skal have lov til at bygge videre på det, de kan og udvikle sig til at kunne bruge tale- og skriftsprog på mange forskellige måder og i mange forskellige kontekster. Børnene kan allerede i børnehaven komme langt ved at få lov. Pædagogerne skal ikke undervise børnene i formelle sider af tale- og skriftsproget men understøtte den udvikling, der allerede er i gang. Og overgangen fra udvikling til undervisning skal selvfølgelig tænkes ind i de undervisningsplaner, der hører skolen til, så barnet ikke starter fra nul igen ved skolestart. Det er skolens udfordring.

Det første skridt på vejen var at samle daginstitutionerne og skolerne under det samme ministerium. Det næste er at få de to områder til at arbejde sammen om barnets alsidige udvikling - en udvikling hvor skrift- og talesprog indgår på lige fod.

Mød Altinget | Uddannelses debatpanel her.