HK: Regeringens uddannelsespolitik hænger fast i fortiden

Af Kim Simonsen
Forbundsformand i HK

Vi skal lære hele livet. Arbejdsmarkedet er under voldsom forandring og er umætteligt i behovet for nye kompetencer.

Vi er for længst forbi den tid, hvor man som ung tog en uddannelse – og så arbejdede man ellers inden for sit fag resten af livet.

Og derfor kan det undre, at regeringen slet ikke sætter uddannelsespolitiske målsætninger for efter- og videreuddannelse.

Forældet tilgang
I dag er der målsætninger for ungdomsuddannelser, for erhvervsuddannelser og senest – 12. marts – præsenterede regeringen sine nye målsætninger for de videregående uddannelser. Men fortsat ikke ét ord om målsætninger for efter- og videreuddannelse.

De nye målsætninger lyder, at minimum 50 procent af de 30-årige skal have afsluttet en videregående uddannelse, og regeringen fortsætter derfor en gammeldags tankegang om, at videregående uddannelse er noget, der alene hører ungdomsårene til.

Vi er for længst forbi den tid, hvor man som ung tog en uddannelse – og så arbejdede man ellers inden for sit fag resten af livet.

Kim Simonsen
Forbundsformand i HK

Men den tankegang er forældet.

Den teknologiske udvikling er markant. Det går faktisk så stærkt, at det er umuligt at forudsige, hvilke kompetencer Danmark har brug for i bare et femårs perspektiv.

40 procent af det udmålte arbejde på det danske arbejdsmarked forventes, ifølge McKinsey's rapport om det fremtidige arbejdsmarked, at kunne blive automatiseret. Samtidig opstår nye job og funktioner, som vi endnu ikke kender.

Det forventes, at 70 procent af de job, som danske folkeskoleelever vil skulle bestride i fremtiden, endnu er ukendte.

Tænk uddannelse på en ny måde
Og netop uforudsigeligheden stiller nye krav til vores måde at tænke uddannelse på: Der er brug for klare og ambitiøse mål for, hvor mange der skal tage efter- og videreuddannelse, og hvordan det skal foregå.

Uddannelse bliver vigtigere i takt med, at verden bliver mere omskiftelig – det er uddannelse, som skal gøre os til aktive medspillere og bringe os på forkant med de krav og behov, vi kommer til at møde i fremtiden.

Men uddannelse skal i langt højere grad tænkes ind som en del af vores arbejdsliv, så vi kan bygge ovenpå og uden på den uddannelse, vi har med os fra starten.

Og det bør regeringen tage højde for i sine uddannelsespolitiske målsætninger.

Brug for ambitiøse målsætninger
Heldigvis har vi de senere år gødet jorden for et mere sammenhængende uddannelsessystem, hvor efter- og videreuddannelse i langt højere grad skal spille en afgørende rolle på fremtidens arbejdsmarked.

En ambitiøs trepartsaftale fra oktober sidste år er et væsentligt element – det samme gælder de kommende anbefalinger fra regeringens Disruptionråd. De to tilsammen kan forhåbentlig få et nyt og mere sammenhængende uddannelsessystem til at spire frem.

Derfor bør regeringen nu sætte politiske målsætninger på de gode intentioner og aftaler – så de bliver til andet end gode intentioner.

Ambitiøse målsætninger for efter- og videreuddannelse kan sætte en klar vision og retning for, hvordan vi de kommende år kan få en mobil og fleksibel arbejdsstyrke, som kan matche de kompetencer arbejdsmarkedet vil efterspørge.