HL: EUD-reform bør ikke baseres på forældede tal

 

56,5 procent af de 15-19-årige dropper ud af erhvervsuddannelserne.

 

Sådan lyder de skræmmende nye tal fra Undervisningsministeriet.

 

Og ja, der er for mange, der falder fra, og det skal der gøres noget ved. Men det skal ikke gøres ud fra tal, der er langt fra den virkelighed, der eksisterer i dag.

 

2007-tal er problematiske 

Problemet er, at ministeriets tal dækker over elever, som begyndte en erhvervsuddannelse i 2007. 2007 var netop året for den seneste reform af erhvervsuddannelserne. Dengang indgik politikerne et bredt forlig, som blandt andet betød, at erhvervsuddannelserne nu skulle tage sig af en langt bredere gruppe af elever end tidligere. Bogligt svage og socialt udfordrede elever skulle nu inkluderes i erhvervsuddannelsessystemet, så 95 procent af en årgang kunne få en ungdomsuddannelse.

 

Det var - ikke overraskende - en udfordring for skolerne og lærerne. Men det var en udfordring, vi tog op. Siden 2007 er vi blevet bedre til at løfte denne gruppe af elever. Vi har efterhånden opbygget solide erfaringer med at motivere og uddanne elever med mindre gode forudsætninger.

 

Derfor er det beskæmmende, at man nu som optakt til en reform af erhvervsuddannelserne bringer tal på banen, som stammer fra en tid, hvor skoler og lærere blev sat over for en helt ny opgave med en helt ny gruppe af elever.

 

Desværre har vi ikke set nogen landsdækkende tal for, hvor godt det er gået siden. Men vi ved, at flere skoler har frafald, som er betydeligt lavere end de 56,5 procent. Vi ved også, at der på HG er rigtig mange elever, der bliver hjulpet videre, selv om de ikke får en praktikplads. Mange af dem tager eksempelvis HF på bare ét år. 

 

EUD-reformen skal også styrke HG  

Det er vigtigt for os at pege på, at skoler og lærere løfter opgaven med de svageste elever langt bedre, end Undervisningsministeriets tal fra 2007 viser. Vi vil ikke acceptere, at man bruger forældede tal til at påstå, at vi ikke er i stand til at fastholde elever med svære forudsætninger. Og vi ved, at Undervisningsministeriet gerne vil finansiere en reform ved blandt andet at skære i HG-uddannelsens længde.

 

I Handelsskolernes Lærerforening vil vi gerne have en reform, der forbedrer erhvervsuddannelserne - som politikerne gang på gang siger, de også vil. En reform, der gør erhvervsuddannelserne mere attraktive og mindsker frafaldet. Men reformen skal forbedre alle erhvervsuddannelser. Også dem, der begynder med HG.

 

Vi minder om, at en HG ikke varer to år, fordi den skal løse en social opgave med udfordrende elever. HG varer to år, fordi eleverne så kan opnå de niveauer, som praktikvirksomhederne efterspørger. Niveauer, som er nødvendige for at gå videre på hovedforløbene. Den opgave kan ikke løses på den halve tid.