Nu kommer udvalg med sit bud på fremtidens universitetsuddannelser

Centralt udvalg kommer med sit syn på regeringens reform af universiteterne. Det kan betyde, at selve reformen kommer til diskussion igen.

Chris Lehmann

Redaktør

Onsdag 19. juni bliver en af de mest afgørende dage for den siddende regerings uddannelsespolitik.

Her kommer det såkaldte Kandidatudvalg med sin delrapport, der beskriver, hvordan regeringens reform af universitetsuddannelserne kan lande.

Og den rapport kan få stor betydning afhængigt af, hvordan den bliver modtaget, og potentielt afføde store ændringer i selve reformens substans.

Reformen er den største, sektoren er blevet stillet i udsigt i mange år, men den er ikke groet i universiteternes egen have. Den inkluderer blandt andet en sænkning af optaget på universiteterne med ti procent, samt en omlægning af 30 procent af studiepladserne til enten erhvervskandidater eller korte kandidater.

Udvalgets opgave har kort sagt været at tage mange af de allersværeste beslutninger, reformens ramme lægger op til.

Hvilke uddannelsesområder – og dermed universiteter – skal rammes? Hvilke uddannelser skal have korte kandidater, hvilke skal have erhvervskandidater, og er der nogen, der skal gå helt fri? Skal der være regionale forskelle, eller skal reformen udrulles ud fra fælles principper alle steder?

Alt det og mere skal udvalget svare på i sin længe ventede rapport.

Hvad vi ved

Vi ved allerede en lille smule af, hvad der forventes at blive præsenteret. Udvalget vil formentlig præsentere sine holdninger til, hvilke modeller for de såkaldte erhvervskandidater, det vurderer som bæredygtige.

Læs også

Fem, seks eller syv? Stor forskel på konsekvensen af karakterkrav

Og dernæst vil der også komme en vurdering af, hvor store andele af kandidatuddannelserne, der kan omlægges til henholdsvis korte kandidater og erhvervskandidater.

Altinget har tidligere kunnet fortælle, at de andele kommer til at være radikalt anderledes end målsætningen i den politiske aftale.

Forventningen i udvalget er, at der kommer over 20 procent korte kandidater, hvor målsætningen var 10 procent i den politiske aftale. Omvendt kommer der forventeligt under ti procent erhvervskandidater, da de to andele er koblet, og skal udgøre 30 procent af de studerende i alt.

Den økonomiske ramme, reformen skal leve op til, tillader tilsyneladende ikke andet, er meldingerne.

Udvalget består af universitetsrektorerne, de studerende og topembedsfolk fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, så det er langt fra en ligegyldig forsamling, der kommer til at give sit bud på, hvordan den ramme for reformen, politikerne har bygget, kan fyldes ud.

Partier skal tage stilling

Meldingen fra udvalget om at der vil komme så mange færre pladser på erhvervskandidatuddannelserne end forudsat i den politiske aftale, vil lægge pres på store dele af aftalekredsen omkring universitetsreformen, navnlig SF, Konservative og Liberal Alliance.

Læs også

Engang troede vi på uddannelse

Analyse

De tre partier forhandlede samlet mod regeringen med det mål om netop at sænke antallet af korte kandidater og hæve antallet af erhvervskandidater.

Det lykkedes, men det lykkedes ikke partierne at fjerne koblingen mellem antallet af de to uddannelsestyper – og med udvalget melding tyder det på, at resultatet kan blive meget anderledes end hvad partiernes egentlig ønsker for reformen.

Partierne vil derfor formentlig forsøge at presse Egelund til så vidt muligt at gå en anden vej end den, udvalget anviser – eller muligvis åbne forhandlingerne om aftalen igen.

Det er i hvert fald svært at forestille sig, at et SF med nyforstærket selvtillid oven på EP-valget ikke vil gøre store indsigelser mod at gå videre ad den vej, udvalget og ministeriet anviser.

Alle har noget at tabe

Og nu vil Kandidatudvalget angiveligt sige, at de politiske målsætninger ikke kan opfyldes inden for den givne økonomiske ramme.

Læs også

Regeringens udvalg for universitetsreform er på vej med en grim overraskelse til aftalepartierne

Analyse

Problemet for regeringen er, at den allerede har øremærket det økonomiske råderum, kandidatreformen skaber – den har lovet, at 300 millioner kroner, der årligt spares som følge af reformen skal tilfalde professionsuddannelserne.

Alle parter omkring aftalen har dermed noget, de kun meget nødigt vil give slip på:

Aftalepartierne vil hellere have flere erhvervskandidater end korte kandidater.

Regeringen vil have sit arbejdsudbud, som reformen skaber.

Professionsuddannelserne vil have de penge og den reform, de er blevet lovet. Universiteterne drømmer nok om at kunne være med til at designe en ny reform helt fra bunden.

Det bliver Christina Egelunds opgave at rede trådene ud, efter rapporten lander.

Den kommer onsdag 19. juni og bliver fulgt op af en høring på Syddansk Universitet 21. juni. Udvalgets endelige rapport skal komme inden årets udgang.

Læs også