K: Inklusion er blevet en spareøvelse

Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at de børn med særlige behov, som er tilbage i klassen, er blevet udsat for et svigt fra samfundets side.

Mai Mercado
Socialordfører for Konservative

Af Mai Mercado
Socialordfører for Konservative

Et af de mest debatterede emner i Danmark er inklusionsbegrebet i folkeskolen, og det er med god grund, for det er en meget stor og vanskelig problemstilling.

I Det Konservative Folkeparti var vi med til at skabe mere rummelighed i klassen, da vi stemte for det lovforslag, som medførte en omlægning af specialundervisningen.

Omlægningen betød, at hvor man tidligere blev visiteret til de timer, man havde brug for, så er det nu sådan, at hvis behovet er mindre end ni undervisningstimer ugentligt, så skal barnet ikke udskilles, men derimod inkluderes.

Baggrunden for loven er, at eksklusionen ikke fungerede. Børnene blev ikke dygtigere af at blive udskilt og få ekstraundervisning.

Derfor var det fornuftigt, at børnene med inklusionen kom tilbage i klassen, især fordi tanken var, at pengene skulle følge med. Det store problem er bare, at sådan er det langtfra alle steder.

Lærerne er ikke klædt på
Nogle kommuner har brugt loven som en spareøvelse. Det er uacceptabelt, at børn med særlige behov er kommet tilbage i klasserne, uden der er fulgt penge med.

Det er selvfølgelig et stort problem, men selv hvis pengene var fulgt med, er der andre ting, der kan gøres langt bedre. Her tænker jeg især på, at fagpersonerne skal klædes bedre på til den store opgave, det er at inkludere børn med særlige behov.

Jeg deler altså Danmarks Lærerforenings bekymring om, at der ikke er fulgt kompetenceudvikling med den nye hverdag i skolen, og jeg havde faktisk ikke – ikke engang i min vildeste fantasi – forestillet mig, at loven blot ville blive vedtaget, og så var det bare det.

Jeg var faktisk overbevist om, at loven ville blive fulgt op af initiativer, som rykker, og som ville gøre de her nye tiltag til det plus og ikke et minus for børnene og den danske folkeskole. Det har man ikke gjort, og det betyder faktisk, at man, som situationen er i dag, har svigtet børnene.

De børn, som allerede går i klassen og ikke har særlige behov, er blevet svigtet, fordi deres lærer i stigende grad skal tage sig af urolige elever, som tidligere blev udskilt. Det går selvsagt udover deres undervisning og muligheder for at blive dygtigere.

Går hårdest ud over børnene
Men de, som absolut lider det største tab, er de børn, der er kommet tilbage i klassen uden den støtte, de egentlig har brug for.

Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at de børn med særlige behov, som er tilbage i klassen, er blevet udsat for et svigt fra samfundets side. Det er et stort svigt, at de skal være i et system, de ikke kan håndtere at være i.

Jeg er oprigtigt bekymret for, at nogle af børnene derfor går mentalt i stykker på et niveau, hvor det er svært at rette op på.

Derfor vil jeg indtrængende bede kommunerne om at prioritere og bruge de penge, der oprindeligt var meningen, på de inkluderede børn. Som tidligere skrevet må det på ingen måder blive en spareøvelse.

Derudover skal vi alle – både i kommunerne og på Christiansborg – arbejde for, at lærerne får de kompetencer, der er nødvendige for, at inklusionen kan blive en succes, og også bedre end den mere ekskluderende tilgang, vi tidligere havde til børn med særlige behov.