KL: Hvem vinder egentlig på det ungdomsuddannelsessystem, vi har i dag?

"En katastrofe!"

Sådan betegnede statsminister Mette Frederiksen på regeringskonferencen "Fremtidens Danmark" det faktum, at 45.000 unge under 25 år hverken er i job eller uddannelse.

Det ér en katastrofe for hver enkelt af de 45.000 unge, for al forskning viser, at den bedste beskyttelse for, at udsatte unge bliver mindre udsatte voksne, er, hvis de har fået en uddannelse.

Det ér også en katastrofe for samfundet som helhed, fordi vi ser ind i en meget nær fremtid – i nogle brancher allerede nutid – med mangel på arbejdskraft. Der er flere erfarne medarbejdere, som går på pension, ungdomsårgangene bliver mindre, og endelig er der, trods flere års politiske forsøg på det modsatte, stadig for lille en søgning til erhvervsuddannelserne og vores velfærdsuddannelser. Vi kommer som samfund til at stå med en kæmpe udfordring, hvis vi ikke får vendt kurven.

Vi er forpligtet til at sikre, at alle unge enten kommer i uddannelse eller i job. Men hvis vi skal komme i mål, er vi nødt til at se på nye løsninger og veje. Måden, vi har indrettet vores ungdomsuddannelser på, er ikke nødvendigvis den bedste model for det samfund, vi har i dag – og da slet ikke for vores unge.

Den unge i fokus i ungdomsuddannelserne

Derfor er der behov for at se nærmere på, hvordan ungdomsuddannelserne er struktureret, så de i højere grad end i dag imødekommer de unges og samfundets behov.

Det er oplagt at se nærmere på den grundlæggende struktur og lovgivningerne for vores ungdomsuddannelser.

Thomas Gyldal Petersen (S)
Borgmester, Herlev Kommune, formand, KL's Børne- og Undervisningsudvalg

Lad mig eksemplificere det med to små regnestykker:

Ungdomsårgangene falder frem mod 2030. Hvis gymnasierne i 2030 fortsat skal optage lige så mange elever som i dag, så vil der være cirka 5.000 færre elever tilbage til erhvervsuddannelserne. Det er et fald på 35 procent.

Omvendt, hvis erhvervsuddannelser skal leve op til målsætningen om et optag på 30 procent af de unge i 2030, så er der cirka 38.000 unge tilbage til gymnasierne. Det er cirka 10.000 færre end i dag. Det betyder, at en række gymnasier må dreje nøglen om.

Samtidig ser vi, at gennemførselstallene på erhvervsuddannelserne ikke er stigende. Det er derfor oplagt og afgørende at se nærmere på den grundlæggende struktur og lovgivningerne for vores ungdomsuddannelser.

Unge skal nemmere kunne skifte spor 

Der mangler fleksibilitet og samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner. Lovgivningen for forskellige institutionstyper kan spænde ben for den unge og bør ensrettes. De unge skal nemmere kunne skifte spor undervejs i uddannelsen uden at skulle starte helt forfra.

I KL har vi også foreslået én fælles indgang til alle ungdomsuddannelserne. Én fælles indgang er måden, hvor de unge kan få erfaring med forskelli­ge fagligheder, før de skal træffe valg om deres fremtid. Det vil give mulighed for, at alle unge møder en bred vifte af praktiske og boglige fag.

Det vil give de unge bedre muligheder for at blive klogere på sig selv, deres egne interesser og potentialer. Én fælles ind­gang kan også bidrage til at skabe et bredere funda­ment for valg af ungdomsuddannelsesretning uden at gå på kompromis med længden af ud­dannelsen.

Det behøver ikke betyde, at de elever, der fra starten ved, at de gerne vil være social- og sundhedsmedarbejder eller tømrer, sagtens kan have direkte adgang til den erhvervsuddannelse. Det er kun gavnligt for arbejdsmarkedets behov for faglært arbejdskraft og den unges egen motivation.

Behov for at gentænke taxametersystemer

Derudover er vi nødt til at tage livtag med taxametersystemet og finde en finansieringsmodel, der tager højde for de geografiske udfordringer, der følger af urbaniseringen og de mindre ungdomsårgange.

Taxameterstyring af ungdomsuddannelserne bør i højere grad understøtte kvalitet og samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner frem for den konkurrence, som er tilfældet mange steder i dag. For det er de unge, der taber i dén konkurrence.

Og vi har stærkt brug for, at de unge vinder. For ellers vinder ingen.