KL-veteran: Folkeskolen holdes i stram snor fra Christiansborg

Hvis vi skal flytte noget på langt sigt, kræver det, at parterne på skoleområdet alle føler et ejerskab til de ting, der skal ændres. Så er man parat til at gøre en indsats, og det har centraliseringen desværre modvirket.

Else Købstrup (V)
Tidl. formand for KL's Børne og Kulturudvalg

Hun blev formand året efter, at Poul Nyrup Rasmussen (S) trådte til som statsminister med sin første regering i 1993. Og i de efterfølgende otte år var Else Købstrup (V) som formand for KL's Børne- og Kulturudvalg ansvarlig for folkeskolen og har helt frem til i dag kunnet observere en klar tendens:

Kontrollen over folkeskolen er som sand gennem fingrene forsvundet for kommunerne og er i stedet havnet centralt på Christiansborg.

"Styringen af folkeskolen er meget mere central end tidligere. Kommunerne får i dag at vide fra Christiansborg, hvordan skolen præcis skal køre, og det er lige før, at vi får at vide, hvordan vi skal sætte et komma," siger Else Købstrup, der peger på blandt andet elevplaner som en direkte konsekvens af centraliseringen.

"Elevplaner er et godt eksempel på, at man centralt skal vide, hvordan det står til i hele landet på skoleområdet. Det er selvfølgelig fint, men kommunerne har været for lidt med i udformningen, og hvorfor skal det partout være ens alle steder. Elevplanerne giver ikke mulighed for forskelligheder kommunerne imellem," siger Else Købstrup.

Internationale undersøgelser satte ting i gang
Hun var som KL-formand vidne til, at bølgen af internationale undersøgelser i folkeskolen for alvor begyndte i starten af 1990'erne, og det førte ifølge Else Købstrup også til kritik af kommunernes måde at drive skolerne på. Fagligheden var på vej til at blive sat over styr, lød kritikken.

Derfor satte KL sammen med Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening gang i programmet "Folkeskolen år 2000", der skulle højne kvaliteten i undervisningen.

Også hos politikerne i Folketinget blev fokus i langt højere grad rettet mod fagligheden i skolen.

"Samarbejdet i EU blev tættere i den periode, især under Margrethe Vestager som minister. Hun mødtes med de andre ministre og snakkede nationale standarder og kundskaber. Men på det tidspunkt havde kommunerne langt mere at sige på skoleområdet, og derfor kunne Vestager ikke sige ret meget, når de andre ministre spurgte om standarderne i Danmark. For det vidste hun ikke. Hendes embedsmænd kunne heller ikke hjælpe, for det var kommuners ansvar. Modellen var langt mere decentral den gang, og på det tidspunkt havde man ikke et nationalt overblik over læsestandarden," forklarer Else Købstrup.

Ikke vild med Danmarks Evalueringsinstitut
Og for netop at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen i blandt andet folkeskolen blev Danmarks Evalueringsinstitut oprettet i 1999. Men det var ikke KL's kop te. Kommunerne følte ejerskab til evalueringsinstitutet og opfattede det som et diktat fra regeringen.

"Danmarks Evalueringsinstitut var starten på centraliseringen, der siden er fortsat for uformindsket styrke. Men selv om det er den nuværende borgerlige regering, de får mest skæld ud, har de fleste partier været enige om udviklingen," siger Else Købstrup.

Hun mener, at lærerne er en god lakmusprøve for den øgede centralisering.

"Vi hører ofte om, hvor trætte lærerne har været af centraliseringen med eksempelvis elevplaner. Det er et godt tegn på, at vi er blevet mere detailstyret. Og det er ikke mindst blevet forstærket, efter den borgerlige regering tog over i 2001," forklarer den tidligere KL-formand på skoleområdet og mener, at der bliver brugt for meget tid på elevplaner og nationale test.

"Man kunne godt få et overblik uden at skulle ned i dybden hvert eneste år. Elevplanerne er et godt redskab, men den behøver ikke være så detaljeret. Jeg vil hellere bruge tiden sammen med børnene til undervisning," siger hun.

Ejerskab til ændringer giver mod
Else Købstrup mener dog, at fagligheden for eleverne med tiden er blevet bedre, men at politikerne skulle sørge for større fleksibilitet for de enkelte skoler og kommuner.

"Hvis vi skal flytte noget på langt sigt, kræver det, at parterne på skoleområdet - KL, lærerne, lederne, forældrene og politikerne - alle føler et ejerskab til de ting, der skal ændres. Så er man parat til at gøre en indsats, og det har centraliseringen desværre modvirket," siger Else Købstrup.

Hvis du var formand for KL's Børne- og Kulturudvalg igen i dag - hvad ville du gøre?

"Jeg ville råde Bertel Haarder til at slække på formkravene og lægge en større fleksibilitet ud til kommunerne uden selvfølgelig at miste mål og sigte med folkeskolen," siger Else Købstrup.