Kommuner kan brænde inde med konfliktmillioner
Kim Rosenkilde
RedaktørVi har meget fokus på vores serviceudgifter, for vi ved jo godt, det kan blive et problem. Det er lidt en bombe under os, at vi har den her situation.
Hardy Pedersen
Økonomichef i Aalborg Kommunes skoleforvaltning
Kommunalt mindreforbrug i 2013
Kommunernes samlede serviceudgifter endte i 2013 4,9 milliarder kroner under det budgetterede niveau.
Da det i forbindelse med regeringens første vækstplan blev aftalt at 'veksle' to milliarder kroner fra drift til anlæg, kan mindreforbruget således siges at være på 2,8 milliarder kroner.
Kommunernes samlede mindreforbrug på kontoen 3.22.01 (folkeskoler) i Danmarks Statistiks opgørelse over de kommunale budgetter og regnskaber var i 2013 på 976 millioner kroner.
Det er langtfra sikkert, at besparelserne på lærernes lønninger i forbindelse med sidste års lockout vil ende som et boost af folkeskolen i år. Det har ellers været ønsket fra en lang række kommuner, der har gydet olie på vandene efter den ophede konflikt ved at garantere, at pengene blev på folkeskoleområdet.
Men budgetlovens stramme rammer for kommunernes økonomi kan gøre det svært for kommuner at leve op til det løfte. Det ekstra forbrug vil nemlig kunne bringe den enkelte kommune på kollisionskurs med det statslige sanktionsregime.
Det er blandt andet situationen i Aalborg Kommune. Her besluttede byrådet sidste år, at de 50 millioner kroner, der blev sparet på lærerlønninger, skal gå til at implementere folkeskolereformen og til at medfinansiere etableringen af lærerarbejdspladser ude på skolerne.
- Aarhus: 126 mio. kr.
- Aalborg: 83 mio. kr.
- Randers: 46 mio. kr.
- København: 39 mio. kr.
- Egedal: 39 mio. kr.
- Herning: 36 mio. kr.
- Guldborgsund: 34 mio. kr.
- Greve: 31 mio. kr.
- Vejle: 29 mio. kr.
- Vordingborg: 27 mio. kr.
Opgørelsen er baseret på sammenstilling af budget og regnskabstal for konto 3.22.01 (folkeskoler) i 2013. Tallene er afrundet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.