Kommuner skal tage ansvar for vold i skoler

SAMRÅD: Ansvaret for vold mod lærere ligger hos kommuner og forældre, ikke hos ministeren, lyder meldingen fra Troels Lund Poulsen (V). Ministeriet arbejder dog på en vejledning til skolerne, som forventes klar til sommer.
Trusler og vold mod lærere i folkeskolen er kommuners og forældres ansvar, slog undervisningsminister Troels Lund Poulsen fast på et samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg tirsdag. Her opfordrede han kommunerne til at tage det ansvar på sig. Samtidig gav han en opsang til skolebørnenes forældre.

"De skal tage ansvar for deres børn, og skolerne skal tydeligt kunne placere ansvaret hos dem. Derfor skal skoler i særlige situationer kunne kræve, at forældre henter deres barn. Et barn, der forstyrrer undervisningen, er lige så meget et problem for forældrene, som det er for skolen," sagde Troels Lund Poulsen og pegede på, at regeringens folkeskoleudspil indeholder en række punkter, der skal forbedre samarbejdet mellem skoler og forældre.

Brug mulighederne
Pernille Vigsø Bagge (SF) ville på samrådet have svar på, om ministeren vil sætte nye initiativer i værk over for vold mod folkeskolelærere, for eksempel efteruddannelse.

Det afviste ministeren, som mener, at der fra Undervisningsministeriets side bliver gjort nok på området.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024