Krav om nye bestyrelser på erhvervsakademierne
Per Bang Thomsen
JournalistNår vi nu har lavet en selvstændig erhvervsakademisektor, så bliver vi også nødt til at have bestyrelser, som udelukkende skal varetaget akademiernes interesser.
Ejner K. Holst
LO-sekretær
Om erhvervsakademier:
Erhvervsakademierne har ansvaret for gennemførelsen af en række videregående uddannelser, der tidligere lå på erhvervsskolerne.
Desuden fungerer erhvervsakademierne som vækstlag for nye professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser på det tekniske og merkantile område.
Det er meldningen fra LO, DI og Dansk Erhverv, som opfordrer uddannelsesminister Morten Østergaard (R) til at ændre måden, man sammensætter bestyrelserne på landets erhvervsakademier på.
Ifølge LO-sekretær Ejner K. Holst, der er ansvarlig for fagbevægelsens uddannelsespolitiske linje, er et af de største problemer, at erhvervsskolerne i dag har ret til at udpege et flertal af akademiernes bestyrelsesmedlemmer. Uddannelserne lå oprindeligt på erhvervsskolerne, men i forbindelse med oprettelsen af akademierne blev det besluttet, at der fortsat skulle være et tæt bånd mellem de to sektorer.
Men det betyder ifølge Ejner K. Holst, at nogle medlemmer har flere kasketter på, og det fører ofte til interessekonflikter.