Debat

Lederne: Folkeskolen skal åbnes mod virksomhederne

Langt flere unge skal møde verden uden for skolens mure igennem praksisnær undervisning, hvor ledere fra landets virksomheder viser, hvad det vil sige at have sin daglige gang på en arbejdsplads, skriver Berit Toft Fihl.

Vi skal sætte målrettet og systematisk ind&nbsp;i folkeskoleårene, inden de unge så at sige når at strande i ingenmandsland efter 9. eller 10. klasse, skriver&nbsp;Berit Toft Fihl.<br>
Vi skal sætte målrettet og systematisk ind i folkeskoleårene, inden de unge så at sige når at strande i ingenmandsland efter 9. eller 10. klasse, skriver Berit Toft Fihl.
Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Berit Toft Fihl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark er cirka 50.000 personer i alderen 18-24 år hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til cirka syv procent af den aldersgruppe. Mens arbejdsmarkedet buldrer derudad, og der mangler hænder stort set overalt, er antallet af unge på kanten af samfundet desværre ikke blevet nævneværdigt mindre de senere år.

Det er tankevækkende, at vi som samfund ikke har været bedre til at udnytte de gode tider til at få langt flere unge i gang. Det er ikke kun et problem for virksomhederne og for velstanden og velfærden i Danmark. Det er i allerhøjeste grad også synd for den alt for store gruppe af unge, som ikke har reel udsigt til at bide sig fast på arbejdsmarkedet og forsørge sig selv.

En analyse fra AE viser, at vi på det danske arbejdsmarked vil mangle næsten 100.000 faglærte i 2030, hvis uddannelsesmønstrene ikke udvikler sig i en bedre retning. Derfor er det helt rigtigt set af regeringens reformkommission med professor Nina Smith i spidsen, at den som noget af det første vil sætte fokus på, hvordan vi kan gennemføre ændringer, som sikrer, at flere unge fremover får en uddannelse og et arbejde.

Den ambition vil vi hos Lederne hellere end gerne arbejde med på at opfylde. Helt overordnet skal det ske ved at opprioritere forebyggelsesindsatsen, så fremtidens unge ikke havner i gruppen uden uddannelse og job, samtidig med, at vi guider og støtter de unge, der i dag ikke har fundet vej ind på en arbejdsplads eller en uddannelse.

Obligatorisk praktik i folkeskolen

Hvis vi for alvor vil gøre noget ved sagen, skal vi sætte ind målrettet og systematisk allerede i folkeskoleårene, inden de unge så at sige når at strande i ingenmandsland efter 9. eller 10. klasse.

Temadebat

Hvordan hjælper vi bedst de 50.000 unge uden uddannelse eller job?
Knap 50.000 unge er hverken i gang med en uddannelse, har gennemført en eller er i beskæftigelse.

Statsministeren kalder det "en katastrofe", at gruppen er så stor. Så hvordan får man gjort gruppen mindre? Udfordringerne for de 50.000 individer er åbenlyst meget forskellige.

Altinget Uddannelse spørger i denne temadebat politikere, eksperter og interessenter, hvor og hvordan der bedst kan sættes ind fra et uddannelsesperspektiv.

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det handler om at åbne folkeskolen mod virksomhederne. Langt flere unge skal møde verden uden for skolens mure igennem praksisnær undervisning, hvor ledere fra landets virksomheder viser, hvad det vil sige at have sin daglige gang på en arbejdsplads.

Det kan ske gennem en obligatorisk praktik i folkeskolen, gerne med mulighed for længere praktikforløb for særligt udfordrede unge. For unge, der er af forskellige årsager er kørt træt i uddannelsessystemet går vejen til succes ofte gennem et arbejdsfællesskab.

Samtidig skal vi målrette 10. klasse til de unge, der har brug for en ekstra støttende hånd i ryggen. Det kan ske ved at gøre undervisningen i 10. klasse langt mere praksisorienteret og ved at bygge bro til erhvervsuddannelserne.

Økonomiske sanktioner

Endelig skal vi styrke FGU som hovedvejen for de unge, der er i risiko for ikke at komme videre end grundskolen. Det handler om at skabe gode rammer for FGU, så alle kommuner har en mere ensartet praksis når det kommer til at visitere de unge til FGU.

Det er tankevækkende, at vi som samfund ikke har været bedre til at udnytte de gode tider til at få langt flere unge i gang. 

Berit Toft Fihl
Public affairs chef, Lederne

Problemet er dog langt fra løst, selvom de unge kommer videre til en erhvervsuddannelse. For desværre er frafaldet alt for stort blandt erhvervsskoleeleverne. For at undgå, at eleverne dropper ud undervejs, skal   uddannelsesstederne målrette støtten mod de elever, der har størst risiko for at falde fra.

Samtidig bør der indføres et system med økonomiske sanktioner til de uddannelsessteder, som ikke opfylder måltallene for praktikpladser.

Lykkes det at få flere unge i job og uddannelse, vil det bringe Danmark nærmere verdensmålene og dermed skabe en mere bæredygtig udvikling. Samtidig vil det skabe en tilværelse med mere mening og indhold for nogle unge, som i dag befinder sig i en vanskelig situation.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Berit Toft Fihl

Public affairs-chef, International Transport Danmark
cand.oecon. (Aarhus Uni. 2001)

Nina Smith

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, bestyrelsesformand, VIVE, formand, Kommission for 2. generationsreformer, formand, Nykredit
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1981)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024