Mere kunst og kultur i undervisningen
Camilla Kongsted
Her giver den nationale portal et godt overblik ved hurtigt og nemt at formidle de muligheder, som museerne og kulturinstitutioner tilbyder.
Christine Antorini (S)
Undervisningsminister
Fremover kan lærere med den nye nationale portal skoletjenesten.dk få overblik over de undervisningstilbud, der findes på landets kulturinstitutioner. Det skal bruges til at skabe en mere varieret skoledag for eleverne, skriver Kulturminiseriet i en pressemeddelse.
Portalen er lavet i samarbejde mellem Kulturministeriet og Undervisningsministeriet som led i Det nationale netværk af skoletjenester.
"Når læreren tager sine elever med ud på kulturinstitutionerne, bliver bøger og tavleundervisning for en tid erstattet af kunst og kultur i praksis. For eksempel er det jo først i det øjeblik, hvor man rent faktisk står og ser på et af skagensmalernes billeder, at man rigtigt forstår det specielle lys, som har gjort dem så berømte. Hvis bogligheden suppleres med sanselige indtryk fra det omgivende kultursamfund, skaber vi en mere varieret skoledag. Det vil gavne en bredere gruppe af eleverne, når undervisningen gøres mere levende. Jeg er glad for det fælles initiativ og bidrag til folkeskolereformen, som vil løfte kompetenceniveauet og fremskynde børn og unges møde med kunst og kultur," siger kulturminister Marianne Jelved (R) i pressemeddelsen.