Mindeord: Fhv. formand Troels Borring (62)

DØDSFALD: Efterskoleforeningens tidligere formand Troels Borring sov stille ind i sit hjem i Sdr. Nærå 2. påskedag omgivet af sin familie. Han blev 62 år gammel.

Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix
Redaktionen

Han ønskede brændende, at alle unge fik mulighed for at gå på efterskole.

Torben Vind Rasmussen
Formand, Efterskoleforeningen

Her er Efterskoleforeningens formand Torben Vind Rasmussens mindeord:

"Pas godt på skoleformen, jer selv og ikke mindst de unge." Troels holdt sin sidste offentlige tale for bare seks uger siden, hvor han takkede af som formand for Efterskoleforeningen. Det var et typisk citat fra Troels. Han var dybt optaget af unge mennesker og deres mulighed for at få et godt og indholdsrigt liv.

"Jeg husker stadig, da jeg blev efterskolelærer. Intet var større. Man kommer gennem et år tæt på de unges hverdagsliv, og de er så afhængige af, hvordan vi går til dem. Når en voksen mand i dag kommer og siger, at det havde afgørende betydning, at han mødte mig som lærer, eller når en mor efter flere år kommer med en særlig hilsen om, hvad man har betydet for hendes barn, så er man klar over, at man kan gøre en forskel for et ungt menneske," sagde han blandt andet i et interview med Efterskolebladet sidste år.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024