Mindeord om fhv. rektor og udvalgsformand Jens Anker Jørgensen (87)
Fhv. rektor, cand.mag. Jens Anker Jørgensen, Helsinge, er død, 87 år, og de fhv. lektorer Knud Michelsen og Knud Wentzel skriver mindeord.
Det var ikke nogen tilfældighed, at Bertel Haarder som undervisningsminister i midten af 1980’erne udpegede Jens Anker Jørgensen til formand for et udvalg, der skulle opruste de humanistiske fag i gymnasiet og præcisere det allerede dengang noget udvandede dannelsesbegreb.
Jens Anker var en traditionens og institutionernes mand. I årene 1972-1979 havde han været ministeriets fagkonsulent for faget dansk, hvorefter han var blevet udnævnt til rektor for det nystartede Helsinge (nu Gribskov) Gymnasium.
Særlig betydning fik Jens Anker for danskfaget, både som embedsmand og lærebogsredaktør og forfatter. Mens bølgerne i 1970’erne gik højt vedrørende indholdet af gymnasiets danskundervisning – tegneserier, reklamer, trivi og meget andet godt fra mediehavet pressede sig på – stillede Jens Anker sig sammen med formanden for Dansklærerforeningen Ib Fischer Hansen i spidsen for en samlet fremstilling af dansk litteratur, 'Litteraturhåndbogen'.
Gennem årtier blev håndbogen det standardværk i gymnasiet, som han havde tilsigtet, ja, en institution i institutionen.
Noget lignende kan siges om 'Hovedsporet, Dansk litteraturs historie' (2005), hvor Jens Anker ligeledes var medredaktør og forfatter.
Hans afsnit om oldtidens og middelalderens litteratur, som forblev det foretrukne emne i hans forfatterskab, viser hans sikre pædagogiske greb. Læseren bliver i udtalt grad inviteret indenfor, snart med humor, snart med en overrumplende aktualisering, men uden at der gives køb på, at fremstillingen nu er til brug for universitetsstuderende.
I 1998 blev Jens Anker leder på Esrum Kloster, og et helt kapitel for sig udgør de mange bøger om og omkring Esrum Kloster, som han har været medforfatter af. Blandt hans mange spektakulære projekter på Esrum kan nævnes iværksættelsen af en maratonoplæsning af Ole Meyers nye oversættelse af Dantes Guddommelige Komedie i 1999.
Jens Anker var nok traditionens og institutionernes mand, men han var samtidig åben for alt nyt og med sit lune, sin fantasi og sit engagement, som han også udfoldede i en omfattende foredragsvirksomhed - en gave for sine omgivelser.
