Ministerium lavede fejl: Overdrev dårlige nyheder for erhvervsuddannelserne

EUD: Børne- og Undervisningsministeriet præsenterede sidste år tal, der viste et markant fald i tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Tallene var dog sat alt for højt.

Børne- og Undervisningsministeriet fik meldt forkerte tal om erhvervsuddannelserne ud.
Børne- og Undervisningsministeriet fik meldt forkerte tal om erhvervsuddannelserne ud.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Tyson W. Lyall

”Nye tal er dårligt nyt for erhvervsuddannelserne,” skrev vi her på siden 29. november 2019.

Artiklen byggede på friske tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, som blandt andet viste, at langt færre elever begyndte på et hovedforløb sidste skoleår – i forhold til året før.

I alt var elevtallet faldet med lidt over 4.000 elever.

Nu viser det sig, at ministeriet fejlagtigt satte det tal alt for højt.

I en meddelelse på sin hjemmeside skriver ministeriet, at der i virkeligheden blot var tale om en nedgang på 600 elever.

Ministeriet fik tilbage i november også sat et fald i antallet af unge, der begynder på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, for højt.

Her blev det i første omgang fastslået, at der siden 2016/2017 havde været et fald i tilgangen på godt 2.200. Det korrekte antal var imidlertid 1.850.

Den del var dog ikke med i Altingets artikel.

Altinget har indsat en henvisning til korrektionen i den oprindelige artikel fra 29. november:

Læs også
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024