Ny EEO-formand: Politikernes praktikindsats tæt på dumpekarakter

Q&A: Politikerne har sovet i timen, når det kommer til at finde en løsning på praktikpladsproblemet. Det mener Morten Ryom, der i weekenden blev valgt til ny formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation. Han efterlyser langt mere lydhørhed fra christiansborgpolitikernes side.
Per Bang Thomsen

Man skal sørge for, at man får en fair løn, hvis man skal tage en skolepraktikplads. Jeg går selv i skolepraktik, og det er demotiverende, at timelønnen kun er 44 kroner før skat.

Morten Ryom
Formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation

Hvis politikerne på Christiansborg skulle have en samlet karakter for deres indsats i forhold til at få løst praktikpladsproblemet, ville de lige akkurat kunne snige sig op på 02. Den karakter gives for den "tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål".

Det mener den 20-årige Morten Ryom, som i weekenden blev valg til ny formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation. Morten Ryom, der til dagligt læser til smed i Aalborg, overtager efter Christian Treholt, og han er langt fra imponeret over christiansborgpolitikeres indsats, når det kommer til at finde en løsning på praktikpladsproblemet.

Hvad bliver dine største opgaver som ny formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation?
"Det bliver at sikre, at eleverne bliver hørt i forhold til de mange ændringer, som skal finde sted inden for området. Jeg skal sikre mig, at det det ikke bare bliver en flok akademikere inde på Christiansborg, der kommer til at bestemme hele pivtøjet. I dag har vi en minister, som gerne vil lytte til os. Men vi føler også, at vores pointer sjældent kommer videre, og det vil jeg gerne ændre."

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024