Opråb: Erhvervsuddannelserne har brug for nye strukturer

EUD: Der er brug for at lave om på erhvervsuddannelsernes struktur, hvis flere unge skal vælge murer-, tømrer- eller frisørvejen. Det mener en række erhvervsskole-aktører, efter Carl Holst (V), næstformand i Danske Regioner, i sidste uge udtalte, at strukturen ikke er problemet.
Der er brug for at ændre strukturen på erhvervsuddannelserne, mener en række aktører på erhvervsuddannelsesområdet.
Der er brug for at ændre strukturen på erhvervsuddannelserne, mener en række aktører på erhvervsuddannelsesområdet.Foto: Colourbox
Per Bang Thomsen

I dag er de unge bundet af de indgange, de vælger, og det betyder, at de bliver nødt til at falde fra, hvis de vil begynde på en anden erhvervsuddannelse. Derfor er der brug for, at de unge kan afprøve uddannelser i deres grundforløb, som ligger inden for andre indgange.

Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet
Fakta
Det skal regeringens erhvervsuddannelsesudvalg se på:

- Hvordan adgangskrav på et dokumenteret, evidensbaseret og administrerbart grundlag kan bidrage til at understøtte, at flere unge med de nødvendige forudsætninger kan afslutte en påbegyndt erhvervsuddannelse.

- Hvordan en ændring af indgange, grundforløb, speciale- og trindeling kan fremme en i praksis mere effektiv vej gennem erhvervsuddannelsessystemet, så unge i gennemsnit er yngre, når de færdiggør en erhvervsuddannelse.

- Hvordan uddannelsernes kvalitet styrkes gennem bedre muligheder for, at eleverne opnår højere faglige niveauer, kompetencer inden for innovation og iværksætteri samt studiekompetencer med henblik på eventuel videreuddannelse i fx erhvervsakademiuddannelser eller professionsbacheloruddannelser.


Kilde: Kommissoriet fra erhvervsuddannelsesudvalget
Erhvervsskolernes problemer med at tiltrække og fastholde de unge har i høj grad noget med strukturen på uddannelserne at gøre, og derfor er der et stort behov for at ændre forløbene i forbindelse med den kommende erhvervsskolereform.

Det er den kollektive melding fra Uddannelsesforbundet, Danske Erhvervsskoler og Handelsskolernes Lærerforening, efter Carl Holst (V), næstformand i Danske Regioner, i sidste uge slog fast, at strukturen på erhvervsuddannelserne grundlæggende er fin, som den er i dag.

I dag findes der 12 forskellige indgange til de i alt 109 erhvervsuddannelser, som bliver udbudt rundt i landet. Men ifølge Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, er der brug for at gøre indgangene bredere, så det bliver lettere for de unge at skifte spor, hvis de har valgt en forkert retning.

"I dag er de unge bundet af de indgange, de vælger, og det betyder, at de bliver nødt til at falde fra, hvis de vil begynde på en anden erhvervsuddannelse. Derfor er der brug for, at de unge kan afprøve uddannelser i deres grundforløb, som ligger inden for andre indgange, og det betyder, at grundforløbene som udgangspunkt skal være længere" siger Hanne Pontoppidan.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024