Praktikpladser kan løfte udsatte boligområder

Af Gert Korvig
Udviklingskoordinator, Tåstrupgård

Kast blikket på et vilkårligt udsnit af de udsatte boligområder, og billedet vil stort set være det samme: pigerne fylder op i lektiecaféerne og har kurs mod en fremtid, der tegner lysere end den, der blev de fleste af deres forældre til dels, mens mange af drengene blev efterladt på perronen, da uddannelsestoget kørte.

Nogle af dem blev godt nok optaget på en erhvervsuddannelse og gennemførte også grundforløbet, men da praktikpladsen skulle findes, var den som regel besat af en anden.

Nu bruger de så tiden på at sove længe og hænge ud i boligafdelingen med deres ligestillede venner. De kører på (tunede) knallerter på stierne mellem blokkene, og hvis det ikke er lykkedes dem at få afdelingsbestyrelsen til at give dem nøgler til et kælderlokale, tages der ophold i pavilloner og skure. Her ryges der forskellige typer tobak og tales højrøstet til langt ud på aftenen.

Uanset om man betragter disse grupperinger som et udtryk for spildt ungdomsliv, en belastning for deres boligområde eller en udfordring for samfundet, er der tale om et problem, man forsøger at adressere i en stor del af de boligsociale helhedsplaner.

Og der er over tid gjort rigtig mange – både gode og mindre gode - erfaringer med indsatser, der er målrettet den gruppe af unge, vi har valgt at kalde kriminalitetstruede, udsatte eller ”på kanten”.

Det er på baggrund af de positive erfaringer, at der mange steder nu lægges særligt vægt på den del af arbejdet, der kan være med til at understøtte de overordnede politiske mål som for eksempel målsætningen om, at mindst 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Gode relationer er en forudsætning
Der hvor de boligsociale ungemedarbejdere har de bedste muligheder for at lykkes med deres anstrengelser, har man typisk valgt at fokusere indsatsen på de redskaber, der har vist sig som hensigtsmæssige, når det gælder denne særlige udfordring.

For det første er der tale om et relationsarbejde, der (ikke så overraskende) handler om, at der skal opbygges et tillidsforhold mellem de(n) unge og den boligsociale ungemedarbejder.

Fortrolighed og ungemedarbejderens troværdighed er vigtige forudsætninger, der er betinget af en vis kontinuitet i indsatsen, samt et kendskab til ungemedarbejderen som person og ikke som funktion.

For det andet handler det om brobygning, hvor ungemedarbejderen påtager sig en tværgående bindeledsfunktion mellem målgruppen og alle relevante aktører; kommunen, uddannelsessteder, arbejdsgivere, vejledningstilbud mv.
 
Relationer skal forsøges opbygget, således at de unge får et fornuftigt forhold til ungemedarbejderen. Forholdet imellem parterne skønnes nemlig at være den faktor, som isoleret set har den største betydning for de øvrige arbejdsopgaver, som typisk ligger i ungemedarbejderens funktion.

Andre faktorer har også betydning og indflydelse på resultaterne, men forudsætningen for at kunne arbejde med de unge med henblik på beskæftigelse og uddannelse mv. er en god kontaktform. Her har uforpligtende aktiviteter vist sig som et godt redskab til at facilitere denne kontakt.

Kontinuerlig og uforpligtende kontakt til de unge kan medvirke til udviklingen af et tillidsforhold mellem målgruppen og ungemedarbejderen, som dermed får mulighed for at kunne optræde som brobygger mellem de unge og de eksisterende tilbud.

Et netværk i systemet
Sideløbende med relationsarbejdet, som ofte er et langt, sejt træk, kan den boligsociale ungemedarbejder med fordel arbejde på at opbygge et netværk. Et netværk, som inkluderer alle tænkelige samarbejdspartnere, således at medarbejderen kan fungere som støtte og vejleder for unge, som enten ikke har evner eller overskud til at navigere i et landskab med mange forskellige aktører.

Forløbene, der altid foregår på frivillig basis, kan – når de virker – være med til at vise nye veje og muligheder i vejledningen, og den boligsociale medarbejder kan blive en værdifuld ressource, som samarbejdspartnerne kan benytte sig af, i de tilfælde hvor kommunikationen er utilstrækkelig eller ikke-eksisterende. For eksempel i de tilfælde, hvor hverken uddannelsesvejledningen eller jobcenteret har kontakt til den unge.

Selvom der med partnerskaberne er tale om frivillige aftaler, er der et begrundet håb om, at initiativet, sammen med kommunernes anvendelse af sociale klausuler og etableringen af praktikpladscentre, kan medvirke til mindre frafald og flere praktikpladser

Gert Korvig
Udviklingskoordinator, Tåstrupgård

Partnerskabsaftale skal skabe flere praktikpladser
I forhold til de store frafaldsprocenter på erhvervsuddannelserne og den eklatante mangel på praktikpladser kan selv den mest velfungerende ungeindsats dog opleves som utilstrækkelig. Der skal jo være noget at bygge bro til.

Derfor kan der ude i de boligsociale helhedsplaner høstes stor applaus til den aftale om ”Frivillige partnerskaber i udbud”, der er indgået mellem BL – Danmarks Almene Boliger og Dansk Byggeri. Partnerskabsaftalen handler om etablering af praktikpladser og andre uddannelses- og beskæftigelsesfremmende tiltag for beboere i boligorganisationernes afdelinger i forbindelse med bygge- og renoveringsopgaver i almene boligområder.

BL har udarbejdet en tekst, der kan indskrives i et udbud, i de tilfælde hvor en boligorganisation måtte ønske at etablere et partnerskab med entreprenøren om praktikpladser og andre sociale tiltag.

Udbudsteksten, der skrives ind i henholdsvis udbudsbekendtgørelsen, byggesagsskrivelsen og den endelige kontrakt, er formuleret således, at der er tale om en frivillig aftale, men med krav om, at entreprenøren, når kontrakten er indgået, skal deltage i et møde om praktikpladsindsatsen.

Entreprenøren forpligter sig således til at sætte sig sammen med bygherren for at se på mulighederne for at etablere praktikpladser og midlertidige jobfunktioner i forbindelse med entreprisen. Når entreprenøren indgår aftale med bygherren om etablering af praktikpladser og andre typer job, fastsættes der samtidig fælles mål for indsatsen, herunder indsatsens organisering, opfølgning og evaluering.

Selvom der med partnerskaberne er tale om frivillige aftaler, er der et begrundet håb om, at initiativet, sammen med kommunernes anvendelse af sociale klausuler og etableringen af praktikpladscentre, kan medvirke til mindre frafald og flere praktikpladser. Til glæde og gavn for de unge, deres boligområde og for samfundet.