Prisen per undervisningstime falder i folkeskolen
PRIS: En undervisningstime i folkeskolen er blevet 11 kroner billigere per elev siden 2014. Folkeskolereformen er årsagen, forklarer undervisningsministeren.
Tyson W. Lyall
RedaktørFra 80 kroner i 2014 til 69 kroner i 2017.
I et nyt svar til sit udvalg sætter undervisningsminister Merete Riisager (LA) tal på prisen for en undervisningstime per elev i folkeskolen.
Prisfaldet på 11 kroner skyldes folkeskolereformen, som trådte i kraft i august 2014, forklarer ministeren.
Sådan er udgiften til en undervisningstime pr. elev opgjort
Udgangspunktet er de samlede kommunale driftsudgifter til folkeskolen.
Den udgift er delt med antallet af elever og med det antal undervisningstimer, eleverne ifølge lovgivningen forudsættes at få i de pågældende år.
Den endelige timepris indeholder alle afledte udgifter i forbindelse med undervisningen og alle former for tilførsel af ekstra ressourcer. Det gælder for eksempel specialundervisning, særlige holddannelser og tolærerordninger.
Kilde: Undervisningsministeriet