Reform tvinger skoler til dobbeltarbejde
LEKTIEHJÆLP: Uvisheden om tidspunktet for folketingsvalget tvinger skoler til at arbejde med to scenarier for lektiehjælp og faglig fordybelse.
Erik Bjørn Møller
JournalistDet er uhensigtsmæssigt, at man ikke allerede nu kan planlægge med, at lektiehjælp og faglig fordybelse er obligatorisk for alle elever fra starten af næste skoleår – og at skolerne er nødt til at ride på to heste,
Anna Mee Allerslev (R)
Formand for KL's børne- og kulturudvalg
Midt i bestræbelserne på at føre folkeskolereformen ud i livet pålægges landets skoler nu yderligere arbejdsopgaver for at leve op til Christiansborg-politikernes ønsker for folkeskolen.
Usikkerheden om, hvornår folketingsvalget kommer, tvinger kommunerne og skolerne til at arbejde med to scenarier – eller skemaer – for den omdiskuterede lektiehjælp og faglige fordybelse.
Det skyldes den politiske aftale om skolereformen, der slår fast, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal være en del af den obligatoriske skoledag straks efter folketingsvalget.