Regeringsplan bremser faglig udvikling

Af Gerda K. Thomassen
Uddannelseskonsulent i Kost- & Ernæringsforbundet

Al erfaring viser, at uddannelse er vejen frem for både samfundsmæssig og personlig vækst. Selv regeringen ønsker mere uddannelse til især de unge. Derfor er det underligt, at regeringen går i den stik modsatte retning med arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU).

Inden regeringen smed sin genopretningsplan på bordet i 2010 for at lukke hullet i den kriseramte, danske økonomi, kunne økonomaer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed og andre faggrupper med et højt uddannelsesniveau tage en AMU-uddannelse til normal pris - det vil sige med tilskud. 

Fuld pris
Efter genopretningsplanen er blevet gennemført er den mulighed lukket. Nu hvor hullet i statskassen skal lukkes inden 2014, skal ansatte med længere uddannelser betale fuld pris. Det vil sige uden tilskud fra staten. På den måde stiger prisen markant - helt op til tre gange så meget som tidligere for hver deltager. Med et slag er det blevet svært eller umuligt at styrke sine kompetencer.

Ikke nok med det. VEU-godtgørelsen, der skal sørge for, at arbejdspladsens økonomi ikke står i vejen for efter- og videreuddannelse af ansatte med korte uddannelser, er blevet skåret ned med 20 procent pr. deltager pr. dag. En AMU-uddannelse tager ofte flere dage og er en billig, hurtig og effektiv adgang til nødvendig efter- og videreuddannelse.

Økonomien står i vejen for efter- og videreuddannelse, når tilskuddet er skåret ned, og budgettet til efter- og videreuddannelse hos arbejdsgiveren er blevet ramt af den ene nedskæring efter den anden.

Tabet af kompetencer vil sandsynligvis have en værdi, der overstiger de besparelser, som regeringen prøver at hive hjem.

Gerda K. Thomassen
Uddannelseskonsulent i Kost- og Ernæringsforbundet

Færre deltagere
Udbyderne af AMU-uddannelser kan mærke udviklingen ved, at der er færre deltagere på de udbudte uddannelser.

I et stort produktionskøkken på f.eks. et sygehus arbejder flere faggrupper sammen om produktionen af mad. Både ernæringsassistenter, økonomaer og professionsbachelorer i ernæring og sundhed med korte og lange uddannelser samt ufaglærte.

Et produktionskøkken bruger i stor stil AMU-uddannelserne til at løfte personalegruppens kompetencer inden for nogle bestemte funktionsområder, som alle medarbejdere skal kunne operere indenfor. Lige som i mange andre brancher er arbejdet med produktion af mad i høj grad præget af funktionel fleksibilitet, hvilket vil sige, at forskellige faggrupper arbejder sammen om at lave produktet.

Med udsagnet om, at uddannelse er vejen frem i et arbejdsmarked, der ændrer sig løbende og med stor fart, er det svært at forstå den måde, regeringen handler på.

Omkostninger for samfundet
Det tab af kompetencer, som mange medarbejdere og virksomheder oplever og kommer til at opleve i løbet af de næste par år på grund af genopretningsplanen, vil have omkostninger for hele samfundet. Og tabet af kompetencer vil sandsynligvis have en værdi, der overstiger de besparelser, som regeringen prøver at hive hjem.

Inden det hele løber af sporet, ville det være dejligt, hvis regeringen satte handling bag ordene og så i øjnene, at vi skal uddanne os ud af krisen, hvis vi skal stå distancen, når opsvinget kommer. Den modsatte vej har ingen gang på jorden. Lad os få normale tilstande på AMU-området. Der er kompetencer, der skal udvikles.