Rektor: Ny, demokratisk taxameterordning er afgørende for gymnasier i landdistrikterne

Oktober er en nervepirrende måned hos os små gymnasier placeret i landdistrikterne. Det er her, alle vores nye 1.g elever vælger deres studieretning, og det er også her, vi frygter at miste elever til større skoler, da vi umuligt kan opfylde alle elevers ønsker indenfor de nuværende økonomiske rammer.

Kan eleverne ikke få deres ønskede studieretning, eller kan de se frem til ikke at kunne få de sprogfag eller valgfag, de drømmer om, søger flere mod større skoler i byerne. På forhånd ved vi, at vi allerede har mistet enkelte unge fra lokalområdet før skolestart i august på grund af usikkerheden omkring bestemte studieretninger.

Der er især tale om meget få ansøgere til sproglige eller kreative/musiske studieretninger, hvilket gør, at der ingen garanti er for, at disse bliver oprettet.

Udfordringen er naturligvis økonomisk, da hold med meget få elever er meget dyre at oprette i løn til undervisere. En del af dette vil den nye aftale om elevfordeling rette op på, men der vil stadig være meget stor forskel på mulighederne for en skole med 84 elever per årgang og en med 3-400 elever per årgang.

For at den nye elevfordeling skal lykkes er det derfor afgørende, at taxametersystemet ændres. Ellers vil der hvert år i oktober værre et krav om at kunne flytte gymnasie med ønske om en bestemt studieretning som begrundelse.

Eleverne tager det sikre valg

For den enkelte elev er det et mere alvorligt demokratisk problem, at velfærdstilbuddet er ringere i landdistrikterne end i de større byer. Vores elever ønsker ikke at skifte gymnasium og går derfor glip af muligheder i deres ungdomsuddannelser, der kan have betydning for senere uddannelsesmuligheder og karrierevalg.

Der skal selvfølgelig ikke oprettes hold til enkelte elever, men taxametersystemet bør ændres.

Jesper Hasager Jensen
Rektor, Faaborg Gymnasium

Deres ønske om at blive på det lokale gymnasium er heldigvis for gymnasiet så stor, at de hellere tilsidesætter deres egne ønsker og drømme af hensyn til fællesskabet og det lokale.

Årsagen til de færre muligheder er taxametersystemet, der er baseret på tilskud per enkelt elev og ikke på hold eller udbud af bestemte studieretninger.

Der kan selvfølgelig også være strukturelle problemer på større gymnasier, men eleverne på de mindre gymnasier kender problematikken, og tager derfor sikre valg, når de skal vælge studieretning og valgfag.

Derfor er der hele fagområder, der aldrig bliver en mulighed. Dette får en uheldig betydning for uddannelsen af de unge og det senere udbud af arbejdskraft, da dygtige elever indenfor bestemte fagområder slet ikke kommer den vej i deres uddannelsesforløb og derfor heller aldrig opnår en karriere indenfor de fagområder.

Samme demokratiske muligheder i land og by

Vores forhåbningen er naturligvis, at eleverne efter den kommende politiske gennemgang af taxametersystemet både får muligheden for at gå på deres ønskede lokale gymnasium og samtidig udleve deres faglige og uddannelsesmæssige drømme.

Vejen til et bedre og mere bredt udbud, der sikrer samme demokratiske muligheder i land og by, samt sikrer at de unge får udnyttet deres talent og potentiale optimalt, er at ændre taxametersystemet til at følge hold samt forhøje grundtilskuddet.

På denne måde kan udbuddene sikres før skolestart og ingen lokale elever behøver derfor søge længere væk hverken ved ansøgning eller i forbindelse med valg af studieretning i oktober.

Selvfølgelig skal der ikke oprettes hold til enkelte elever, men taxametersystemet bør ændres af demokratiske årsager, arbejdsmarkedsmæssige årsager og for at give en fair mulighed til alle unge i hele landet fra starten af deres uddannelsesvej, så eleverne for alvor tør tro på, at deres særlige faglige kompetencer og interesser også kan gå an. Selv i landdistrikterne.