Rektor: Start ungdomsuddannelserne i 8. klasse

Når vi fokuserer på at samle så mange ungdomsuddannelser som muligt under samme tag, så tænker vi vandret. Vi burde i stedet øve os i at tænke lodret.

Vi har nemlig besluttet, at grundskole og gymnasium skal være ni plus tre år. Men hvorfor ikke tænke syv plus fem år? Som en skole, der afspejler, at vi snart er nået igennem første fjerdedel af det 21. århundrede.

De syv procent

Det kommer som en meget stor overraskelse for de fleste, at et ungt menneske, der forlader sin ungdomsuddannelse som 18-årig, kun har tilbragt cirka syv procent af sit liv i skolen.

Ungdommen starter, så snart vores elever siger: Hvorfor det?

Jimmy Burnett Nielsen
Rektor, Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Det er cirkatal i træskolængder. Hvis vi siger, at mennesket sover otte timer i døgnet, udgør søvn 33 procent af et ungt menneskes liv. Så er vi oppe på 40 procent.

Det unge menneske tilbringer således de resterende 60 procent af sit liv i civilsamfundet. Derfor er det indlysende, at vores elever finder mening med tilværelsen mange andre steder end i skolen – for eksempel gennem de oplevelser, vaner og værdier de udsættes i det miljø, de færdes i.

Lige så indlysende er det, at eleverne også leder efter mening i skolen. Og denne søgen tager ekstra fart i den sidste del af grundskolen.

Barn eller ung?

Når man beder en gruppe elever fra 3. klasse om at hoppe på stedet, vil de spørge begejstret: "Hvor højt og hvor hurtigt?" Beder man en gruppe elever fra 8. klasse om det samme, vil de istemme en eller anden udgave af "hvorfor det?"

To forskellige reaktioner: barnets og den unges. Elever i udskolingen er teenagere. Denne udviklingsperiode er meget voldsom. Det er i denne periode, de unge begynder at lede efter en dybere mening med tilværelsen.

Vi voksne søger konstant efter en mening med tilværelsen. Vi har bare glemt, at tilløbet til denne søgen efter mening startede, da vi gik i 7. og 8. klasse. Hvorfor er det så mærkeligt, at mange elever i udskolingen kobler denne søgning efter mening med den uddannelse de er i gang med?

Der er elever i 7. og 8. klasse, der allerede ved, hvilken ungdomsuddannelse de vil optages på. Hvorfor ikke lade dem komme i gang?

Syv plus fem-modellen

Det vigtigste er, at man erkender, at grundskolen er der, hvor mennesket aftjener sin barnepligt. Ungdommen starter, så snart vores elever siger: "Hvorfor det?"

Der skal etableres parallelle læringsrum, hvor eleverne skal kunne dyrke fag, hvor fejl ikke indgår i, hvilken karakter man får, men hvor fejl blot er et trin på den vej, der hedder at lære.

Jimmy Burnett Nielsen
Rektor, Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Så tilbage til syv plus fem-modellen: Lad ungdomsuddannelsen starte i 8. klasse. Ungdomsuddannelsen er der, hvor vores elever vælger efter interesse, der hvor de søger en mening med tilværelsen.

Dernæst skal der etableres parallelle læringsrum, hvor eleverne skal kunne dyrke fag, hvor fejl ikke indgår i, hvilken karakter man får, men hvor fejl blot er et trin på den vej, der hedder at lære.

På Bagsværd Kostskole og Gymnasium konstaterede vi for 10-11 år siden, at vi havde to markante grupper af elever i udskolingen.

Den ene gruppe glædede sig i 7. og 8. klasse og til at blive færdig med grundskolen og søge over på en ungdomsuddannelse. Den anden gruppe elever derimod tænkte "Åh nej, ikke to år til af det samme". De var afklarede med, hvad de ville.

Fra en afsluttende eksamen til en terminsprøve

Parallelle læringsrum har vi etableret mange af, de fleste uden lærerstøtte: For eksempel Bryggerlaug og Creative Poets Society. Det er passionen for det faglige der driver værket, men vigtigst er, at de stolt retter ryggen i selvtillid og siger: Yes we can.

Forfølger man syv plus fem-modellen, er eksamen efter 9. klasse ikke en afslutning, men en terminsprøve på vej mod en studentereksamen eller hvilken ungdomsuddannelse, man måtte have valgt.

Når skolens læringsrum derudover suppleres med elevernes egne, drevet af faglige passioner, får hele uddannelsesprojektet et nyt momentum. Ikke alene giver det bedre benzinøkonomi i skoleverdenen, det giver også elever, der er i fuld gang med at finde meningen med deres liv.