S dumper Nedergaards reformforslag
Marie Dissing Sandahl
- Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse.
- Det, eleverne kan i 9. klasse i dag, skal de fremover kunne i 8. klasse.
- Færre elever skal i specialklasser og på specialskoler.
- Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende.
- Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane.
- Elever, forældre og skolebestyrelser skal være med til at udvikle folkeskolen.
- Klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen og give mulighed for øget frihed på skolerne.
- Lærernes kompetencer skal styrkes
- Hæv kompetencen hos skolelederen
- Styrket forskning i skoleudvikling
- Tydelige mål for, hvad elever skal lære
- Stærkere fokus på skolens resultater
- Langt færre elever skal i specielle tilbud
- Elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte
- Skoler og kommuner skal have større frihed til at drive skoler
- Flere valg og mere it
- Styrket faglighed gennem større skoler
Sidstnævnte to forslag er dem, som regeringen vil få størst problemer med at gennemføre, for Venstre og Konservative skal foruden Dansk Folkeparti have Socialdemokraterne med i forliget. Og hos Socialdemokraterne, som altid har været med i folkeskoleforliget, forudser uddannelsesordfører Christine Antorini allerede nu, at det kan gå på samme måde, som da forhenværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) ville afskaffe 10. klasse og børnehaveklassen. Forligsparterne kunne på ingen måde blive enige, og resultatet blev en langstrakt udsættelse.
"Det er helt legitimt, at regeringen kommer med forslag, som andre partier ikke er enige i. Men det er helt op til Tina Nedergaard at bestemme, om hun vil være pragmatisk eller kun have sine ideologiske mærkesager igennem i forligskredsen," siger Christine Antorini.
Ifølge ordførerens analyse har ministeren foreløbigt ikke valgt den pragmatiske sti med sine forslag, for der er mange af eksempelvis Rejseholdets forslag, som ville have mødt langt mere velvillighed fra Socialdemokraternes side, forklarer hun. Dog understreger hun sin egen imødekommenhed som forligspartner, og nøglen til et bredt forlig er at få alle til at føle, de har vundet lidt.
Højere gennemsnit ved optag på læreruddannelse:
"Nej, for det er for snævert."
Karakterer er ifølge socialdemokraten ikke nok til at bedømme en god lærer og foreslår, at de fremtidige lærere skal bedømmes ud fra en samtale også.
Offentliggørelse af nationale testresultater:
"Klart nej."
Al viden viser, at offentliggørelse sænker fagligheden, fordi undervisningen bliver målrettet det, som der testes i, lyder det fra Antorini.
Frihed til lærere og kommuner - målstyring efter få klare mål:
"Hvis det er lig med niveaudeling og at fjerne loftet over klassestørrelsen, så er det et nej."
Regeringen vil ikke give skolerne frihed til at lave gruppeeksamen, og derfor klinger forslaget ifølge Antorini hult.
Seks skoletimer hver dag til de mindste klasser finansieret af at fjerne SU'en til hjemmeboende unge:
"Ekstra timer er fint, men finansieringen duer ikke."
Afgangsprøven i 9. klasse skal gøres sværere:
"Et baglæns forslag fra ministeren."
Fagligheden bliver ikke løftet af, at eksamen bliver sværere. Så det er et godt mål, men de forkerte metoder, mener ordføreren.
Niveaudeling ved at tillade at mere end 50 procent af timerne gennemføres i opdelte hold:
"En rigtig skidt ide."