Skolechef bliver ny direktør for EUC Syd
Dan Zielke bliver ny direktør for EUC Syd. Med sig i bagagen har han mangeårig erfaring inden for ledelse og kommer senest fra rollen som skolechef ved uddannelsesinstitutionen Hansenberg.
![Sabine Dybdahl Christoffersen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5439-sabine-dybdahl-christoffersen-2-48.jpg)
Sabine Dybdahl Christoffersen
RedaktionsassistentBestyrelsen for EUC Syd ansætter Dan Zielke som ny direktør. Det skriver uddannelsesinstitutionen i en pressemeddelelse.
Dan Zielke kommer senest fra en stilling som skolechef for tekniske- og byggefaglige uddannelser hos Hansenberg.
Tidligere har han været uddannelsesleder hos VUC Syd og forstander for to opholdssteder, en specialskole og et botilbud ved den selvejende institution Under Kastanien.