SU-koks på erhvervsskoler underminerer besparelse

Vi har forsøgt at tage os af problemerne i det omfang, at vi troede, vi kunne, men nogle af problemerne har vist sig større end forudset. Og nogle har været så indviklede at løse, at vi ikke har kunnet nå det i den første fase, hvis vi skal overholde den frist, som nu har været fra politisk side om, at det var 1. juli, at vi gik i gang.

Peter Nielsen
Kontorchef i SU-Styrelsen

Siden 1. juli i år er det meningen, at erhvervsskolernes it-system skal kommunikere direkte med SU-styrelsens it-system for på den måde at spare manuelt arbejde med SU-ansøgningerne ude på erhvervsskolerne. Det er fase to af regeringens digitaliseringsstrategi, og alene på erhvervsskoleområdet er besparelserne ved digitaliseringen beregnet til fire millioner kroner årligt. Men på erhvervsskolerne oplever de store problemer med overgangen.

"Nu sidder skolerne tilbage med sorteper og skal manuelt foretage det arbejde, som digitaliseringen burde have undtaget dem for. Det er dybt utilfredsstillende," siger Lars Kunov, som kalder it-problemerne "en parallel til skandalen med den digitale tinglysning".

Digitalisering koster skolerne penge
På erhvervsskolerne oplever medarbejdere den stik modsatte effekt af formålet med digitaliseringen, som er en besparelse i administrationen svarende til fire millioner. Medarbejderne skal bruge lige så meget eller mere tid på at rette fejl i den digitale SU-ansøgning, end de gjorde før, og der er timelange køer til SU-styrelsens telefonsupport, forklarer Lars Kunov. Derfor kan besparelsespotentialet ikke indfries, mener Lars Kunov.