Troels Lund kender ikke omfang af AMU-snyd

MISBRUG: Undervisningsministeren kender ikke omfanget eller de økonomiske konsekvenser af den utilsigtede brug af VEU-godtgørelse, som han nu vil sætte en stopper for.
Marie Dissing Sandahl
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) ved ikke, hvor meget snyderiet med AMU-kurser har kostet staten. Han kender heller ikke omfanget af den utilsigtede brug af VEU-, kost- og logigodtgørelse, som han med et nyligt fremsat lovforslag vil forsøge at sætte en stopper for. Det fremgår af et svar fra ministeren til uddannelsesudvalget.

Undervisningsministeren fremsatte i slutningen af marts i år et lovforslag, som har til hensigt at dæmme op for "utilsigtet brug af godtgørelsesordningen", og som var en konsekvens af episoder med misbrug, hvoraf nogle er blevet beskrevet i pressen og nogle ifølge ministeren ved, at ministeriet har fået henvendelser om potentielt misbrug. I lovforslaget opgør ministeren de mulige besparelser ved lovforslaget til 96 millioner kroner.

Men fordi mange af eksemplerne af utilsigtet brug ifølge ministeren befinder sig i en gråzone, hvor brugen ikke er direkte ulovlig, men som af ministeriet vurderes som uhensigtsmæssig. Som eksempel nævner Troels Lund Poulsen i sit svar en virksomhed, som modtager godtgørelse for medarbejdere, som kun er ansat i den periode, som kurset varer, og samtidig opkræver et "ikke ubetydeligt beløb" i kursusgebyr fra medarbejderne.

Mærkeligt svar
Svaret overrasker Enhedslistens uddannelsesordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, som har stillet spørgsmålene til ministeren.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024