TV: Folketinget vedtager lov om folkeskoler og gymnasier
VEDTAGET: Folketinget vedtog tirsdag ny lov om folkeskoler og gymnasier, der giver skolerne bedre mulighed for at tilrettelægge skemaer ude på hver enkelt skole. Samtlige partier stemte for.
Mads Gluud Jørgensen
Tv-redaktionsassistentLæs det vedtagede forslag her
Resumé fra ft.dk
Lovforslaget er en opfølgning på den lovgivning, der blev gennemført som følge af folkeskoleaftalen fra juni 2013.
Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om opfølgning på den tidligere regerings (Venstre) inklusionseftersyn. Det skal tydeliggøres, at undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt.
Skolebestyrelsen skal med lovforslaget fremover fastsætte principper for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber, ligesom skolebestyrelsen får mulighed for at udtale sig om skolens skemaer forud for skolestart.
Lovforslaget indfører blandt andet et retskrav på, at et barn en gang i skoleforløbet kan få foretaget en ordblindetest fra 1. marts på 4. klassetrin, ligesom mulighederne for at anvende eksterne undervisere fra det omgivende samfund i undervisningen udvides. Lovforslaget giver også mulighed for at forlænge frikommuneforsøget.
Det foreslås, at forslaget om skolebestyrelsers mulighed for at udtale sig om det kommende års skoleskema og forslaget om at forlænge de to frikommuneforsøg træder i kraft 1. marts 2017. Resten af lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. august 2017.
Vedtaget 112 stemmer for forslaget (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF), 0 stemmer imod forslaget, 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.