Uddannelser har allerede sparet markant på markedsføring
SPAREKRAV: Gymnasier, erhvervsskoler og VUC’er har sparet på markedsføringsudgifterne de senere år. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Der er ikke mere at komme efter, lyder det fra sektoren.
Tyson W. Lyall
RedaktørFra 211,2 millioner kroner i 2016 til 153,9 millioner kroner i 2019.
Den samlede regning til markedsføringsudgifterne på landets almene gymnasier, VUC’er og erhvervsskoler er faldet betragteligt de senere år.
Står det til regeringen, skal der dog gøres yderligere et indhug i markedsføringsbudgetterne.
Så meget brugte institutionerne på markedsføring i 2016:
Almene gymnasier: 38,2 millioner kroner.
Erhvervsskoler: 138,9 millioner kroner.
VUC: 34,1 millioner kroner.
Samlet: 211,2 millioner kroner.
Så meget brugte institutionerne på markedsføring i 2019:
Almene gymnasier: 26,7 millioner kroner.
Erhvervsskoler: 100,6 millioner kroner.
VUC: 26,6 millioner kroner.
Samlet: 153,9 millioner kroner.
= fald på 57,3 millioner kroner (27 procent).